• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stat og politik

Oprindelig forfatter CBjø

Edvard Holm: Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse (1891-1912) behandler udenrigspolitikken indtil 1814. Peter Hertel Rasmussen har behandlet Dansk udenrigspolitik 1812-13 i Historisk Tidsskrift 1977. Georg Nørregaard har i flere arbejder kortlagt dansk udenrigspolitik : Freden i Kiel 1814 (1954), Danmark og Wienerkongressen 1814-15 (1948), Efterkrigsår i dansk udenrigspolitik 1815-24 (1960), Danmark mellem øst og vest 1824-39 (1969) og Før stormen. Christian 8.s udenrigspolitik 1839-48 (1974). I Dansk udenrigspolitiks historie har Ole Feldbæk behandlet tiden indtil 1814 i bind 2 (2002) og Claus Bjørn tidsrummet 1814-64 i bind 3 (2003).

Axel Linvald fortsatte Holms arbejde i Kronprins Frederik og hans Regering 1797-1807 (1923), som dokumenterer kronprinsens voksende greb om magten. Axel Linvald nåede til 1814 med sin stort anlagte biografi af Christian 8.: Kong Christiern VIII. Den unge Prins 1786-1813 (1943), Kong Christian VIII. Norges statholder 1813-14 (1952) og Før Eidsvold-grundloven (1965).

I tilslutning hertil er udgivet Kong Christian VIII's Dagbøger og Optegnelser (1943-95) ved henholdsvis Axel Linvald, Viggo Sjøqvist og, for kongens regeringstid 1839-48, Anders Monrad Møller. Den nyeste kompetente behandling har den norske historiker Lars Roar Langslet givet med bøgerne Christian Frederik. Konge af Norge 1814 (1998) og Christian Frederik. Konge af Danmark 1839-48 (1999)

Annonce

De seneste årtier har bragt en række administrations-historiske bidrag til perioden. Dansk Forvaltningshistorie I (2000) har vigtige bidrag for tidsrummet. I Dansk Toldhistorie II (1988) og III (1989) behandles tidsrummet af Henrik Becker Christensen og Henrik Fode. Anders Monrad Møller har i Post- og Telegrafvæsenets historie bind 2: Postrytter, dagvogn og fodpost (1992) skildret postvæsenets udvikling. Karl Peder Pedersen: Enevældens amtmænd (1998) behandler denne del af forvaltningen.

Harald Jørgensen: Studier over det offentlige Fattigvæsens historiske Udvikling i Danmark i det 19. Aarhundrede (1940) behandler fattiglovgivningen 1802-03 og dens lokale administration. Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark (1985) giver en god oversigt. Birgit Løgstrup: Dommer og administrator. Herredsfogeden 1790-1868 (1982) og Lotte Dombernowsky: Lensbesidderen som amtmand (1983) behandler sider af den lokale retspleje og forvaltning. Erik Nørr har skrevet Præst og administrator. Sognepræstens funktioner i lokalforvaltningen på landet fra 1800 til 1841 (1981), mens Harry Christensen har beskrevet det begyndende kommunale selvstyre i Bonden, kommunen og demokratiet (1992).

Povl Bagge m.fl. (red.): Højesteret 1661-1961 I-II (1961) og Harald Jørgensen: Thi kendes for ret (1980) behandler henholdsvis rigets øverste domstol og det københavnske retsvæsen. Jens Engberg: Dansk guldalder eller Oprøret i tugt-, rasp- og forbedringshuset i 1817 (1973) sætter denne begivenhed ind i en skarpt kritisk, marxistisk skildring af det datidens Danmark.

 Hans Jensen (1890-1945) var gårdmandssøn fra Vestsjælland, og som historiker blev han en af de kyndigste skildrere af danske landboforhold i 1800-tallet. Han beskrev den tidlige bondebevægelse i flere arbejder. I en stor afhandling Brud og Sammenhæng i dansk Aandsliv. En Studie med Henblik paa Grundtvigianisme, Indremission og andre Retninger i Kirkehistoriske Samlinger (1943) foregreb han de kommende årtiers udforskning af de gudelige vækkelser i samspillet med de økonomisk-sociale forudsætninger.

Hans Jensen (1890-1945) var gårdmandssøn fra Vestsjælland, og som historiker blev han en af de kyndigste skildrere af danske landboforhold i 1800-tallet. Han beskrev den tidlige bondebevægelse i flere arbejder. I en stor afhandling Brud og Sammenhæng i dansk Aandsliv. En Studie med Henblik paa Grundtvigianisme, Indremission og andre Retninger i Kirkehistoriske Samlinger (1943) foregreb han de kommende årtiers udforskning af de gudelige vækkelser i samspillet med de økonomisk-sociale forudsætninger.

Hovedværket om den politiske historie efter 1830 er Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie I-II (1931-34). Steen Bo Frandsen: Opdagelsen af Jylland. Den regionale dimension i danmarkshistorien (1990) sætter fokus på stænderforsamlingerne i Viborg. Harald Jørgensen: Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark 1799-1848 (1944) skildrer spillet mellem regering, domstole og ytringsfrihedens grænser.

Povl Bagge: D.G. Monrads Statstanker (1936) indkredser en af tidens centrale politiske skikkelser, og sammes Akademikerne i dansk politik i det 19. århundrede i Historisk Tidsskrift 1969-70 er et vigtigt bidrag til belysningen af den rolle, gruppen havde i det politiske liv efter 1830. Hans Vammen: Grundlaget for det moderne Danmark. Hovedlinjer i dansk politiks idéhistorie 1750-1850 i Historisk Tidsskrift 1984 repræsenterer en syntese over de centrale udviklingstendenser.

Povl Jensen: Presse, penge og politik 1839-48 (1971) viser Christian 8.s bestræbelser på at skabe en regeringsloyal presse i 1840'rne, mens Just Rahbek: Dansk militærpolitik fra tronskiftet i 1839 til krigens udbrud i 1848 (1973) behandler den militære organisation og planlægning. Den skandinaviske bevægelse er senest beskrevet i Henrik Becker Christensen: Skandinaviske drømme og realiteter 1830-1850 (1981). Til belysning af den politiske meningsdannelse er Povl Bagge og Povl Engelstoft (udg.): Danske politiske Breve fra 1830erne og 1840erne I-IV (1945-58) en uvurderlig kilde.

Niels Neergaard: Under junigrundloven I-II (1889-1916, reproudg. 1973) er stadig hovedværket om begivenhederne 1848-50 med perspektiver tilbage i 1840'rne. Hans Vammen har i Casino 1848 i Historisk Tidsskrift 1988 lagt ansvaret for det politiske brud på Orla Lehmann. Claus Bjørn: Frygten fra 1848 (1985) skildrer den sociale uro og frygt i 1848. Claus Bjørn: 1848. Borgerkrig og revolution (1998) søger at vise paralleliteten mellem forløbet i Danmark og Slesvig-Holsten i 1848, mens sammes Kampen om Grundloven (1999) udreder det politiske i den grundlovgivende rigsforsamling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Stat og politik i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 18. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=305999