Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirke, skole og åndsliv

Oprindelig forfatter CBjø

Dansk identitetshistorie er blevet taget op i nyere tid og er belyst i Ole Feldbæk (red.): Dansk Identitetshistorie 2 (1991) og 3 (1993). Vigtige aspekter er belyst i Inge Adriansen: Fædrelandet, folkeminderne og modersmålet (1990) og i hendes Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 1-2 (2003).

Hal Koch: Den danske kirkes historie 6 (1954) belyser kirkens historie, mens P. G. Lindhardt: Vækkelser og kirkelige retninger (1951, flere rev. udg.) satte den kirkelige historie ind i en samfundsøkonomisk sammenhæng. En landsdækkende kortlægning af de gudelige vækkelser skete i Anders Pontoppidan Thysssen (red.): Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede 1-7 (1960-77).

Claus Bjørn og Pontoppidan Thyssen behandler vækkelserne og de folkelige bevægelser overordnet i samfundsmæssig sammenhæng i hhv. De folkelige bevægelser i Danmark (Fortid og Nutid 26, 1975-76) og De religiøse bevægelsers samfundskritik og den demokratiske udvikling i kulturelle, politiske og religiøse bevægelser i det 19. århundrede (1973).

Annonce

Knud Banning : Degnekristne (1958) og Kaj Baagø: Jacob Chr. Lindberg (1958) skildrer centrale skikkelser i vækkelserne, mens Finn Abrahamowitz: Grundtvig. Danmark til lykke (2000) er en god introduktion til Grundtvigs liv og virke. Joakim Garff: SAK (1998) er standardintroduktionen til Søren Kierkegaard. Et enestående indblik i vækkelsesmiljøet – og en kvindelig vinkel – giver Eline Boisens erindringer 1-3 (1998).

Joakim Larsen: Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1784-1818 (1893) og Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1818-1898 (1899) er standardværker, mens Ingrid Markussen: Visdommens lænker (1988) skildrer forudsætningerne for 1814-skoleloven. Helge Nielsen: Folkebibliotekernes forgængere (1960) behandler i bredt perspektiv oplysningsbestræbelserne frem til ca. 1830 og rummer meget mere, end titlen antyder.

I Dansk litteraturhistorie 5 behandler Steffen Auring m.fl. litteraturen under titlen Borgerlig enhedskultur 1807-48 (1984). Torben Holck Colding skildrer kunstens historie i Dansk kunsthistories (1972) og Niels Schiørring tilsvarende musikhistorien i Musikkens historie i Danmark 2 (1978).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Kirke, skole og åndsliv i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306003