• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Litteraturvejledning

Oprindelig forfatter Redaktionen

En moderne fremstilling af perioden 1800-1850 i dansk historie er Gyldendals Danmarks Historie, hvor Ole Feldbæk i bind 4 (1982) behandler tiden fra 1730 til 1814, mens Vagn Skovgaard-Petersen skildrer tidsrummet fra 1814 til 1864 i bind 5 (1985). I bind 9 (1985) har Hans Chr. Johansen fremlagt dansk økonomis statistik fra 1814. Ole Feldbæks og Vagn Skovgaard-Petersens bind bringer forskningsoversigter og redegørelseer for det trykte og utrykte kildemateriale. Samtlige bind i dette værk har en udførlig litteraturliste.

Sv. Aa. Hansen: Økonomisk vækst i Danmark I (1972) er fortsat den bedste fremstilling af den overordnede økonomiske udvikling. Ole Feldbæk: Danmarks økonomiske historie 1500-1840 (1993) er en koncis oversigt, mens Søren Mørch: Den sidste Danmarkshistorie (1996) for dette tidsafsnits vedkommende repræsenterer et ønske om at provokere nedarvede forestillinger, men skæmmes af faktuelle fejl og misforståelser.

Den sejrende nationalliberale opinion ved 1800-tallets midte var stærkt kritisk over for den slagne enevælde. Arene efter 1814 blev opfattet som reaktionens og stagnationens tidsalder i forhold til reformårene sidst i 1700-tallet. En tradition i den senere historieskrivning viderefører kritikken af den sene enevælde, mens en anden i modsætning hertil har understreget kontinuiteten fra reformperioden og gennem 1800-tallets første årtier.

Annonce

C. F. Allen: Haandbog i Fædrelandets Historie (1840, 8. udg. 1881) var udtryk for det nationalliberale historiesyn og fik stor betydning for opfattelsen i brede kredse. Forsvaret for den sene enevælde er videreført i A. D. Jørgensens fornemt strukturerede og velskrevne bind af Det Danske Riges Historie (1896-98), hvor han (der var født sønderjyde) gav en fremstilling af nationalitetskampen i Slesvig, der opfattede den danske og tyske nationale rejsning som beslægtede forløb. A. D. Jørgensen rehabiliterede i dette værk også Christian 8. som rigets leder i 1840'rne.

 A. D. Jørgensen (1840-97) var født i Gråsten og voksede op under indtrykket af nationalitetskampen mellem dansk og tysk. Som historiker var han selvlært, men han blev en pionér i den historiske kildekritik og fra 1882 leder af det danske arkivvæsen, som han reformerede. I sin opfattelse af dansk historie i nyere tid søgte han forudsætningerne for katastrofen i 1864 i de foregående generationers politik, ikke mindst i de nationalliberales krav. Han havde adgang til Christian 8.s dagbøger, som han benyttede i sin fremstilling af regeringens politik i 1840'rne i Danmarks Riges Historie.

A. D. Jørgensen (1840-97) var født i Gråsten og voksede op under indtrykket af nationalitetskampen mellem dansk og tysk. Som historiker var han selvlært, men han blev en pionér i den historiske kildekritik og fra 1882 leder af det danske arkivvæsen, som han reformerede. I sin opfattelse af dansk historie i nyere tid søgte han forudsætningerne for katastrofen i 1864 i de foregående generationers politik, ikke mindst i de nationalliberales krav. Han havde adgang til Christian 8.s dagbøger, som han benyttede i sin fremstilling af regeringens politik i 1840'rne i Danmarks Riges Historie.

Senere har Hans Jensen (se de enkelte titler) repræsenteret en positiv opfattelse af den sene enevælde under Frederik 6. og Christian 8. Claus Bjørn: Dengang Danmark blev moderne (1998) argumenterer for en kontinuitet i dansk politik og samfundstænkning fra 1700-tallet frem gennem dette tidsrum til op mod vor egen tid.

I modsætning til A. D. Jørgensen var Marcus Rubin i 1807-14. Studier til Københavns og Danmarks Historie (1892) og især i Frederik 6.s Tid (1895) stærkt kritisk over for enevælden, ikke mindst på det økonomiske og erhvervspolitiske område.

I Schultz' Danmarks Historie bind IV (1942-43) understregede Hans Jensen i højere grad end periodens foregående skildrere kontinuiteten i styrets politik og i samfundsudviklingen, og han fremhævede embedsbureaukratiets vigtige rolle i den politiske beslutningsproces. Den ubrudte sammenhæng understreges i Dansk jordpolitik 1-2 (1936-45), hvor Hans Jensen har argumenteret for, at reformtidens bondebeskyttende landbopolitik blev håndhævet i samme tradition frem gennem første halvdel af 1800-tallet.

Hans Chr. Johansen har i Dansk socialhistorie bind 4, En samfundsorganisation i opbrud 1720-1870 (1979), behandlet periodens sociale forhold, ikke mindst udviklingen i befolkningsforholdene. Anne Lokke: Døden i barndommen (1998) fornyer den demografiske vinkel på historien, her spædbørns-dødelighedens udvikling i spændingsfeltet mellem tradition og lægevidenskabelige fremskridt.

I Det danske landbrugs historie bind 2 (1988) har Lotte Dombernowsky beskrevet tiden indtil 1810, mens Claus Bjørn i bind 3 (1989) har behandlet perioden 1810-60 med vægt på den begyndende modernisering af landbruget fra 1840'rne. Hans Schultz Hansen: Det sønderjyske landbrugs historie (1994) beskriver udviklingen fra ca. 1830 og fremefter. Palle Ove Christiansen: Lykkemagerne (2002) trækker de lange linier gennem et stort sjællandsk godskompleks' historie.

En moderne industrihistorie for dette tidsrum savnes, men Ole Hyldtoft: Københavns industrialisering 1840-1914 (1984) fastholder det centrale udviklingsforløb. Iøvrigt må henvises til Industriens Historie i Danmark, hvor J. O. Bro-Jørgensen i bind 2 (1943) behandler tiden frem til 1820 og Axel Nielsen i bind 3 (1944) skildrer tidsrummet 1820 til 1870. Dan Ch. Christensen: Det moderne projekt (1996) lægger op til en samlet analyse af teknologi- og erhvervsudvikling frem gennem dette tidsrum.

I Dansk søfarts historie har Ole Feldbæk i bind 3 (1997) behandlet tiden frem til 1814 og Anders Monrad Møller i bind 4 (1998) udviklingen til 1870. En bred indforing i periodens fortrinsvis materielle kultur giver Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark 1790-1870 (1964).

Dansk biografisk leksikon 3. udg. (1979-84) bringer biografier af tidsrummets fremtrædende mænd og (ganske få) kvinder. Dog retter Dansk kvindebiografisk leksikon 1-2 (2000-01) noget op på den kønsmæssige ubalance.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Litteraturvejledning i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 22. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=305997