Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark i 1800

Oprindelig forfatter Redaktionen

Ved midnat den 31. december 1799 sov danskerne lige så trygt og dybt ind i 1800-tallet, som de hundrede år før havde sovet ind i 1700-tallet.

Men de sov i et andet Danmark, og de var andre mennesker, hvad enten de selv erkendte det eller ikke.

En del gjorde sig dog tanker om det hundredår, der svandt. De så tilbage på det som de store forandringers århundrede, og de gjorde sig også tanker om, hvad det nye hundredår mon ville bringe.

Annonce

Tanker der var præget af oplysningstidens optimistiske tro på fornuft og fremskridt og det gode i mennesket og af 1700-tallets erfaring om, at tilværelsen kunne ændres – og til det bedre. Tyge Rothe tolkede manges mening, da han skrev: „Hvilket århundrede er ikke det attende, der nu løber hen. Så lyst var der aldrig på Jorden.”

25 år før havde de oplevet, at amerikanerne havde gjort sig frie og skabt et samfund, hvor mennesker var født lige, med ret til liv, frihed og lykke.

Og det var kun ti år siden, at de havde set, hvorledes Den franske Revolution havde omstyrtet et udlevet despoti og gjort op med et privilegeret aristokrati og en reaktionær kirke, for at skabe et nyt samfund bygget på frihed, lighed og menneskerettighederne.

Ganske vist havde det i Amerika krævet oprør og i Frankrig blodig borgerkrig. Men sådan behøvede det ikke at være. Den danske enevælde sikrede sine borgere al fornøden frihed og garanterede deres liv og ejendom.

 Den skive, som fuglekongen i Køges fugleskydningsselskab lod male i sommeren 1799, afspejler en lys tillid til det kommende århundrede. Det sene 1700-tals danskere vidste, at de levede i en verden under hastig forandring, men de nærede en optimistisk tro på fremskridt og lykke, når blot oplysning og fornuft fik lov at råde, og Danmark fortsat kunne leve i fred. På den træomkransede plads musiceres der ihærdigt, mens borgerskabet skyder efter papegøjen. I baggrunden vajer dannebrog over teltet, hvor festmiddagen venter. Alle i Køge har den julidag kunnet tilslutte sig fuglekongens devise: „Hvor lykkelig det Land, som ikkun om slig Skyden melder.” Men året efter lød de første varselsskud.

Den skive, som fuglekongen i Køges fugleskydningsselskab lod male i sommeren 1799, afspejler en lys tillid til det kommende århundrede. Det sene 1700-tals danskere vidste, at de levede i en verden under hastig forandring, men de nærede en optimistisk tro på fremskridt og lykke, når blot oplysning og fornuft fik lov at råde, og Danmark fortsat kunne leve i fred. På den træomkransede plads musiceres der ihærdigt, mens borgerskabet skyder efter papegøjen. I baggrunden vajer dannebrog over teltet, hvor festmiddagen venter. Alle i Køge har den julidag kunnet tilslutte sig fuglekongens devise: „Hvor lykkelig det Land, som ikkun om slig Skyden melder.” Men året efter lød de første varselsskud.

I Danmark, der havde levet 80 år i fred, var forandringerne ikke sket gennem revolution, men som følge af et kongebud.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Danmark i 1800 i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307834