Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De fire stænder (1400-1500)

Danmarkshistorien Bind 6.jpg

Ved 1400-tallets begyndelse var dronning Margrete godt i gang med at genrejse riget. Hendes storslåede unionstanker smuldrede dog i århundredets løb. Til gengæld skabtes Danmark-Norge-Slesvig-Holsten, der skulle blive en vigtig statsdannelse I Europa i de følgende 400 år. Hen mod århundredets slutning oprettedes universitetet i København, og de første bøger trykt i Danmark begyndte at spredes med langt hurtigere effekt end håndskrevne bøger

Troels Dahlerup beretter her i bind 6 af Danmarkshistorien desuden om dagligdagen i 1400-tallets Danmark, om samfundets fire stænder, om bøndernes levevilkår under landbrugskrisen, gamle og helt nye adelsslægter, kirkens betydning og indflydelse samt om livet bag byernes porte blandt borgere og handelsfolk. Nyfundne kilder og nye kildeudgaver inddrages, når han sætter ordlyden i et brev, et brudstykke af et regnskab eller en håndfuld af datidens gangbare mønter ind i en større sammenhæng. Af sådanne detaljer formår han at få samfundslivet i Danmark i den sidste del af middelalderen til at træde levende frem for læseren.

Begynd med forordet eller vælg i kapiteloversigten herunder. Du kan bladre i værket ved hjælp af knapperne forrige og næste i hvert afsnit.

Annonce