Statsudgifterne i 1600- og 1700-tallet.

.

De vigtigste poster på statsregnskabet 1830, 1880, 1930 og 2002.

.

Forsvarsudgifterne i procent af bruttofaktorindkomsten 1820-2001.

.

Statsgældens størrelse i procent af bruttofaktorindkomsten 1820-2001.

.

De statslige sociale udgifter i procent af bruttofaktorindkomsten 1938/39-2001.

.

Fordelingen af de kommunale udgifter 1890-2000.

.

De opgaver, som den offentlige sektor har påtaget sig, har været under stadig forandring. Helt frem til slutningen af 1800-tallet var der dog tre poster, som dominerede statens udgifter, nemlig 1) hoffet og embedsmændenes lønninger 2) forsvaret og 3) renter af statens gæld.

Forholdet mellem disse tre områder har ikke været det samme gennem middelalderen og de nærmest følgende århundreder. Det er ganske vist til stadighed en betydelig del, som er medgået til det førstnævnte formål, hvorimod udgifterne til de to øvrige har været mere svingende.

Forsvarsudgifterne var oprindelig en udgift, som kun i mere begrænset omfang direkte krævede skattepenge, fordi indbyggerne måtte stille som soldater og selv sørge for anskaffelse af våben og anden udrustning under ledingssystemet. Senere gik forsvarsforpligtelsen over til adelen, som ligeledes selv måtte sørge for eget udstyr.

I 1500-tallet måtte der derimod betales en høj løn til de hvervede hære, og i 1600-tallet, hvor der var brug for et permanent højt beredskab på grund af den stadige risiko for nye krige med Sverige, var militærudgifterne til både hær og flåde meget store.

Først efter 1814 kom militærudgifterne igen til at spille en mindre rolle.

Forrentningen af statsgælden har krævet meget betydelige beløb i 1300-tallet, hvor store dele af landet blev pantsat som sikkerhed for lån, og også i krigsår i 1500-tallet nåede statsgælden og dermed rentebyrden op på en størrelse, hvor renterne slugte en stor del af skatteindtægterne.

Udviklingen i 1600-tallet, som er det første århundrede, hvorfra der er bevaret et større statsligt regnskabsmateriale, er vist i figuren Statsudgifterne i 1600- og 1700-tallet. Af denne ses dels opbygningen af det store militærapparat fra 1640'rne, dels enevældskongens indførelse af et mere prangende hof og fra århundredets sidste årtier af et embedsmandsapparat, der skulle styre landet.

Denne udvikling fortsatte i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, men efter 1814 var hofholdningen mere beskeden.

I de sidste to årtier af 1800-tallet begyndte staten i stigende omfang at påtage sig sociale opgaver på områder, som hidtil slet ikke havde været betragtet som offentlige opgaver eller havde hørt under det lokale selvstyre ude i kommunerne.

I 1900-tallet er det de sociale udgifter samt udgifterne til uddannelse og forskning, der er blevet de største poster på statsregnskaberne. Udgifterne til hoffet er til gengæld svundet ind, således at de omkring år 2000 udgjorde omkring 1/6 promille.

Bortset fra de ekstraordinære forhold under de to slesvigske krige 1848-50 og 1863-64, og mens Københavns befæstning blev anlagt omkring 1890, har militærudgifterne været en stadig faldende byrde for landet mellem 1820 og 1914. Under 1. verdenskrig var militæret trods Danmarks neutralitet større end tidligere, hvorimod de hidtil laveste militærudgifter i danmarkshistorien i forhold til landets økonomiske formåen blev nået i mellemkrigstiden. Under NATO-medlemskabet er de relative udgifter igen steget til et niveau, der svarer til forholdene sidst i 1800-tallet, men betydeligt lavere end i tidligere århundreder.

Statsgælden, der efter krigen 1807-14 var nået op på meget store beløb og yderligere blev øget i 1820'rne har derefter fået mindre og mindre betydning helt frem til midten af 1970'erne, hvor staten stod uden nogen gæld. Afvigelserne fra denne nedbringelse af gælden har alene været mindre og kortvarige stigninger i forbindelse med krigen i 1864 og omkring afslutningen af 1. verdenskrig samt i 1946, da staten overtog den gæld, som den tyske besættelsesmagt havde oparbejdet over for Nationalbanken i løbet af besættelsen. Fra 1975 til 1984 var statsgælden derimod stigende, fordi statsudgifterne voksede langt hurtigere end indtægterne, og underskuddet blev finansieret ved en meget omfattende lånoptagelse.

Statens udgifter til social- og sundhedsvæsen holdt sig relativt lavt frem til begyndelsen af 1950'erne, men er derefter steget langt hurtigere end den almindelige velstandsstigning i samfundet og nåede i 1970'erne op på næsten en femtedel af samfundets samlede indkomster for derefter at svinge omkring dette niveau. En betydelig del af de sociale udgifter hører imidlertid under kommunerne. Inddrages de, kommer man omkring år 2000 op på, at de samlede udgifter til social-og sundhedsvæsenet beslaglægger ca. en tredjedel af landets samlede indtægter.

De kommunale udgifter har fra starten af det kommunale selvstyre kort efter år 1800 været samlet om at finansiere tre hovedområder, nemlig social- og sundhedsvæsen, undervisning og vejvæsen. I figuren herunder er vist den relative fordeling i nogle udvalgte år.

Den samlede offentlige sektor har gennem middelalderen og de nærmest følgende århundreder kun spillet en ringe rolle for den samlede økonomi bortset fra i kortere perioder, hvor statsfinanserne, f.eks. på grund af krig, er svulmet stærkt op. Formodentlig har det offentlige helt frem til 1914 normalt kun lagt beslag på mellem fem og ti procent af de samlede indtægter i samfundet.

Tiden efter 1914 har derimod vist en stadig stigning i den andel af økonomien, som er passeret gennem det offentlige, og navnlig årene efter 1960 prægedes af en næsten eksplosiv vækst i den offentlige sektor. Resultatet blev, at det offentliges drifts- og kapitaludgifter siden begyndelsen af 1980'erne har svaret til 65-70 procent af bruttonationalproduktet.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet De offentlige udgifter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig