Kortet, der viser samtlige kendte romerske genstande i det frie Germanien, stammer fra 1951. Siden da er mange nye fund kommet til, men billedet vedbliver at være det samme; prikkerne ligger blot tættere. Fra de store romerske grænsebyer som Mainz ved Rhinen og Carnuntum ved det mellemste Donau har de romerske varer tilbagelagt en strækning på op til 1200 km, før de nåede frem til det sted, hvor de ret kort tid efter blev lagt i jorden. Vi ved ikke, hvordan transporten fandt sted, men det er tankevækkende, at så lange strækninger kunne tilbagelægges, uden at selv de fineste og tyndeste glasskåle led overlast.

.

Udsøgte romerske produkter fandt i århundrederne e.Kr. vej til hele det germanske område, hvor mange af dem endte som gravgaver for stormænd, krigere eller høvdinge. Aldrig før var så mange fremmede genstande kommet til Danmark i løbet af så kort tid. I hundredvis af kilometer har de tilbagelagt fra værksteder i Italien og de romerske provinser.

Den romerske import møder vi ikke udelukkende i de få høvdingegrave som f.eks. den, der er fundet i Hoby. Den gør sig også stærkt gældende i mange af de mere almindelige grave. En enkelt bronzespand, en kasserolle, et sæt med øse og si lå her sammen med hjemlige lerkar, fibler, knive, bæltespænder osv.

I stormandens grav var der ikke blot flere ting, men kvaliteten var også højere. Rigdom var mere end det at eje mange ting; kvalitet, skønhed og godt kunsthåndværk var i højsædet.

Det viser dog også noget andet, nemlig at disse mennesker har haft mulighed for at vælge det bedste ud til sig selv. Det kan måske forekomme indlysende. Man må imidlertid gøre sig klart, at det ikke var muligt blot at bestille og købe tingene. De romerske genstande måtte på deres vej til Nordeuropa passere fra ét økonomisk system til et andet: fra en avanceret romersk penge- og markedsøkonomi til en „primitiv” germansk, som hverken havde det ene eller det andet.

En germansk høvding kunne altså ikke bare købe de ting, han gerne ville have; for hvor skulle han købe dem – af hvem og med hvad? Intet tyder på, at de romerske genstande i Germanien er blevet omsat ved køb og salg, sådan som vi almindeligvis forstår disse begreber. Men en eller anden form for transaktion har der dog fundet sted.

Var det romerske købmænd, der rejste dybt ind i det germanske område, eller var det germanerne selv, der rejste til grænseegnene ved Rhinen og Donau for at skaffe de eftertragtede luksusvarer? Sejlede man langs kysterne og ad floderne, eller gik man over land med vogne? Og hvordan kunne et imperium med markeder og pengeøkonomi handle med et tilsyneladende primitivt stammesamfund uden nogen af disse institutioner? Hvad fik romerne til gengæld? Hvorfor kan vi intetsteds hos romerne læse om denne handel? Og endelig: Hvordan kunne nogle få sikre sig selv det bedste?

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Fra Romerriget til Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig