• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Før vikingerne

Oprindelig forfatter Redaktionen

Landsbyerne – specialisering og øget ulighed

I landsbyerne gik livet sin vante gang gennem 500- og 600-tallet. Når der var behov for ny jord i indmarken, blev gårdene flyttet nogle få hundrede meter – akkurat som tidligere. Læs videre ...

Hov og hal

Danmarks største guldskat fra vikingetiden, en massiv halsring på næsten to kg, stammer fra en mark vest for Tissø på Sjælland. Læs videre ...

Vier og lunde

Uden adgangen til skriftligt kildemateriale er det vanskeligt, nærmest umuligt, at afdække før-kristne helligsteder. Læs videre ...

Annonce

Landskabets sociale orden

Når storgården ved Tissø fremstår som speciel i det danske fundbillede, kan dette naturligvis tilskrives stedets umådelige størrelse og rigdom. Læs videre ...

Dankirke og Nordsøhandelen

Historien beretter, at den første kirke i det nuværende Danmark blev bygget af Ansgar i 800-tallets Ribe. Sagnet vil vide, at Ansgars kirke havde en forgænger nogle få kilometer mod sydvest, på en mark ved Vester Vedsted som endnu i dag hedder Dankirke. Læs videre ...

Hjemme og ude

Befolkningen på de nye handelspladser var købmænd og håndværkere, som levede her med deres familier. Ved Helgö, Birka, Hedeby og andre af de ældste handelsbyer blev der anlagt store fælles gravpladser – i modsætning til de små familiegravpladser, som længe havde været det almindelige. Læs videre ...

Drømmen om Danmark

Danmark blev navngivet omkring 970, da kong Harald – med tilnavnet Blåtand – gav det en „dåbsattest”. Den var ikke forfattet på latin, men på nordisk, ikke med latinske bogstaver, men med runer, ikke skrevet på pergament eller skind, men indhugget i sten. Læs videre ...