Den litteratur, der omhandler bebyggelsen fra ældre romertid, er i store træk sammenfaldende med førromersk jernalder.

Om jernalderbebyggelsen i Ribeområdet kan der læses i tidsskriftet Mark og Montre fra 1980 (Esbjerg) af Stig Jensen, på Fyn i De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid (Odense Universitet, Historisk Institut 1985) af Erland Porsmose og for landet som helhed i Archaeological Formation Processes, (redigeret af Kristian Kristiansen – Nationalmuseet 1985) af Steen Hvass. Om arealbehovet for landsbyerne Overbygård og Norre Fjand, se Bodil Lewis i Kuml 1985. Husdyrbruget er beskrevet af C.F.W. Higham i Acta Archaeologica 38 fra 1967; stempelmærker i lerkar af Per Lysdahl i Brudstykker, tilegnet Holger Friis (Vendsyssel Historiske Museum 1971); fiblernes fremstilling og udbredelse af Erhard Cosack: Die Fibeln der Älteren Römischen Kaiserzeit in der Germania libera (Danemark, DDR, BRD, Niederlande, CSSR) (Neumünster 1979); vævning af Lise Bender Jørgensen i Forhistoriske Textiler i Skandinavien (Nordiske Fortidsminder ser.B, bd. 9, København 1986) og i Skalk 1984:2.

Større samlede fremlæggelser af gravfund er for Fyns vedkommende Erling Albrectsens Fynske jernaldergrave II, Ældre Romersk jernalder (København 1956), Fynske jernaldergrave V, Nye fund (Odense 1973), Fynske jernaldergrave IV, Gravpladsen på Møllegårdsmarken ved Broholm (Odense 1971), for Århus amt: Hans Norling-Christensen Katalog over Ældre Romersk jærnal-ders Grave i Århus Amt (Nordiske Fortidsminder IV. Bd., 2. hf., København 1954), for Sjælland: David Liversage, Material and Interpretation (Nationalmuseet 1980). Et katalog over gravene fra Sjælland, Lolland og Falster fra ældre og yngre romertid findes hos Lotte Hedeager i det tyske tidsskrift Praehistorische Zeitschrift Bd. 55, 1980. Endelig er den store gravplads ved Slusegård på Bornholm udgivet i fire bind: Slusegårdgravpladsen I-II (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 1978) af Ole Klindt-Jensen, III af S.H. Andersen, B. Lind & Ole Crumlin-Pedersen (1991) og IV redigeret af B.M. Rasmussen, S.H. Andersen & Poul Kjærum (1996). Nordjyske grave med teltformet overbygning er beskrevet af Palle Friis i Kuml fra 1963; stenkisterne af Per Lysdahl i Brudstykker (se ovenfor). Gravfundenes repræsentativitet i ældre og yngre romertid er fremlagt i Archaeological Formation Processes, The representativity of archaeological remairis from Danish Prehistory, (redigeret af Kristian Kristiansen – Nationalmuseet 1985) af Lotte Hedeager. Hoby-Fundet (Nordiske Fortidsminder II, 3 1923) er publiceret af Knud Friis Johansen, Dollerupfundet af Olfert Voss og Mogens Ørsnes-Christensen i Acta Achaeologica 19, 1948.

Den romerske import i Germanien er katalogiseret af Hans Jürgen Eggers i Der römische Import im freien Germanien (Atlas der Urgeschichte, Hamburg 1951); siden suppleret af Jürgen Kunow Der römische Import in der Germania libera bis zu den Markomannerkriegen (Neumünster 1983) og Ulla Lund Hansen Römischer Import im Norden (København 1987); handelsrelationerne mellem romerne og germanerne er analyseret i New Directions in Scandinavian Archaeology, (redigeret af Kristian Kristiansen og Carsten Paludan-Müller – Nationalmuseet 1978) af Lotte Hedeager. Om skattefundene fra Smørenge og Gudme kan der læses i Nationalmuseets Arbejdsmark fra 1984 og 1985 af Anne Kromann Balling, Margrethe Watt og Peter Vang Petersen. Samtlige romerske mønter fundet i Danmark for 1984 er publiceret i Nordisk Numismatisk Årsskrift, senest i årgangen 1983-84 (1990) af Anne Kromann. En numerisk oversigt over romertidens møntfund fra Danmark og Nordtyskland findes udarbejdet af Carsten Korthauger i Kuml 1995-96. Se endvidere Lennart Lind: Romerska denarer funna i Sverige (Stockholm 1988)

Bendstrupgraven er fremlagt i Kuml 1982 af Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen. Heri kan der også læses om ryttergravene, kvindegravene og den mulige forbindelse mellem gravene fra Hoby og Bendstrup. Om undersøiske pælespærringer: Ole Crumlin-Pedersen i Archaeological Formation Processes, redigeret af Kristian Kristiansen (Nationalmuseet 1985), om for-svarsvolde: Hans Neumann Olgerdiget – et bidrag til Danmarks tidligste historie (Haderslev 1982), og om den befæstede landsby Priorsløkke er der senest skrevet af Flemming Kaul i Military Aspects of Scandinavian Society, A. Norgård Jørgensen & B.L. Clausen (red.) (Nationalmuseet 1997).

En kortfattet og letlæselig oversigt over Germanien er Malcolm Todd's The Northern Barbarians 100 BC-AD 300 (London 1975). Den murstenstunge håndbog: Die Germanen I, redigeret af Bruno Krüger og udgivet af Joachim Herrmann (Berlin DDR

1976) indeholder en lang række specialartikler, som tilsammen belyser de germanske stammers kulturhistorie i 1. og 2. årh. e.Kr. bedre end noget andet sted. Udgravningen af det store slagfelt, som med største sandsynlighed kan sættes i forbindelse med Varusslaget: W. Schlüter (red.): Kalkriese – Römer im Osnabrücker Land. Archäologische Forschungen zur Varusschlacht (1993). Om relationen mellem romerne og germanerne har Peter Ørsted senest skrevet Danmark før Danmark. Romerne og os (1999) og Lotte Hedeager & Henrik Tvarnø: Tusen års europahistorie. Romere, germanere og nordboere (Pax, Oslo 2001).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Ældre romersk jernalder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig