Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De første kirker

Oprindelig forfatter Sawyer

Ifølge Adam af Bremen var der omkring år 1070 300 kirker i Skåne, 150 på Sjælland og 100 på Fyn. Det er nok i overkanten, men der er ingen tvivl om at der nu var mange kirker i alle egne af Danmark. De første var af træ og forekom i mange størrelser, fra små bygninger som kirken i Hørning ved Randers der kun var godt ni meter lang til den første Jellingkirke der målte 30 x 14 m. Jelling var naturligvis noget særligt, men man kender til kirker der var ca. 20 m lange, f.eks. flere i Lund fra midten af 1000-tallet og en i Löddeköpinge.

Den første stenkirke blev bygget i Roskilde. Omkring 1030 begravede Knuds søster Estrid dér sin ægtefælle Ulf i Den hellige Treenigheds Kirke som hun havde ladet bygge af sten til afløsning af den trækirke som hendes far, Sven Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. Inden for fem år kom der endnu en – 19 m lang – stenkirke i Roskilde. Den blev indviet til St. Clemens.

 Vestenden af Dalby Kirke, nær Lund. Rester af stenbygningen mod vest synes at have tilhørt en kongsgård bygget af Sven Estridsen som del af et kongeligt kompleks omfattende kirken. Et nøjere studium af vestenden antyder, at døren oprindelig sad højere oppe og sandsynligvis var forbundet med kongsgårdens andet stokværk med en forbindelsesgang mage til Roskildes såkaldte Absalonsbue. Et sådant arrangement ville have tilladt kongen at overvære ceremonier i kirken fra et ophøjet galleri, der, formentlig bevidst, mindede om Karl den Stores galleri i Aachen.

Vestenden af Dalby Kirke, nær Lund. Rester af stenbygningen mod vest synes at have tilhørt en kongsgård bygget af Sven Estridsen som del af et kongeligt kompleks omfattende kirken. Et nøjere studium af vestenden antyder, at døren oprindelig sad højere oppe og sandsynligvis var forbundet med kongsgårdens andet stokværk med en forbindelsesgang mage til Roskildes såkaldte Absalonsbue. Et sådant arrangement ville have tilladt kongen at overvære ceremonier i kirken fra et ophøjet galleri, der, formentlig bevidst, mindede om Karl den Stores galleri i Aachen.

De allerførste danske kirker var bygget i 800-tallet i Slesvig og Ribe med kongelig tilladelse. En del af de kirker som kom til i århundredet efter Harald Blåtands omvendelse var endnu tættere knyttet til kongemagten. Kirken i Jelling som var den første af dem, blev ikke alene placeret på et for kongefamilien særlig betydningsfuldt sted, men skulle også tjene som kongelig begravelsesplads. Gorms rester blev flyttet hertil fra den store gravhøj nord for kirken og lagt i et gravkammer ved indgangen til kirkens kor, og der blev afsat plads til en grav ved siden af. Den var formodentlig beregnet til Harald selv, hvis store runesten stod uden for kirkedøren. Pladsen i kirkegulvet blev aldrig brugt, og Harald blev begravet af sin søn Sven Tveskæg i Den hellige Treenigheds Kirke i Roskilde. Der blev også Sven begravet. Dronning Emmas hyldestdigter siger at Sven fik sit sidste hvilested „i det kloster som han havde bygget til ære for Den hellige Treenighed i det gravkammer han havde lavet til sig selv”. Adam af Bremen hævder ganske vist at denne kirke var bygget af Harald, men dette kan man ikke regne med for Adam var ingen ven af kong Sven og led af den vrangforestilling, at Sven Tveskæg var faldet fra kristendommen. Selv om Adam skulle have ret, var det dog Sven der besluttede at opgive Jelling og skabe et nyt kongeligt mausoleum i hjertet af Sjælland. Det var her Svens datter Estrid begravede sin ægtefælle Ulf. Meget tidligt i sin regeringsperiode forstærkede Knud Roskildes betydning ved at oprette et bispesæde der, muligvis det første egentlige bispedømme i Danmark. Den hellige Treenigheds Kirke blev dermed domkirke.

Annonce

 Under gulvet i Hørning Kirke ved Randers er der fundet rester af en lille trækirke med fritstående klokketårn. Den var bygget oven på en gravhøj, som er udjævnet, da kirken blev opført. Gravkammeret var veludstyret og rummede liget af en kvinde, som er begravet sent i 900-tallet, højst 100 år før trækirkens opførelse.

Under gulvet i Hørning Kirke ved Randers er der fundet rester af en lille trækirke med fritstående klokketårn. Den var bygget oven på en gravhøj, som er udjævnet, da kirken blev opført. Gravkammeret var veludstyret og rummede liget af en kvinde, som er begravet sent i 900-tallet, højst 100 år før trækirkens opførelse.

Et lignende anlæg med kirke og kongsgård rejstes senere hen i Dalby i nærheden af Lund af Sven Estridsen. Også her virkede en biskop, Egino, men det blev aldrig et egentligt bispesæde. Kort efter 1060 flyttede Egino til den nyoprettede bispestol i Lund, der var det vigtigste møntsted og derfor bød på bedre betingelser som centrum for kongemagten end Dalby; før århundredet var omme lå der også en kongsgård der. I Lund ligger i øvrigt den ældste kirke vi kender næst efter kirken i Jelling. Den blev bygget omkring 990, og ved midten af 1000-tallet kom mindst to andre kirker ganske tæt ved. Det er tænkeligt at den første Lundekirke blev bygget på Svens befaling, men det kan ikke påvises. I 1000-tallet og måske allerede før fulgte de lokale jorddrotter ofte det kongelige eksempel ved at bygge kirker på deres jord. På en delvis bevaret runesten fra Lund mindes en sådan kirkebygger med disse ord: „Toke lod kirken bygge og …” Det vides ikke hvad det var for en kirke han byggede.

Overflytningen af Gorms rester fra den hedenske gravhøj til kirken i Jelling var en symbolsk handling der markerede det trosskifte der var sket. Lignende overførelser er nok sket andre steder. Dette forklarer måske, hvorfor den fornemme grav i Ladby ved Kerteminde er blevet åbnet, så man kunne fjerne resterne af liget. I Hørning byggedes kirken faktisk oven på en grav fra 900-tallet. Over denne havde der været en høj som blev udjævnet da kirken skulle rejses. Et tilsvarende ønske om at skabe forbindelse mellem forfædrene og den nye kirke er måske årsagen til, at nogle runesten er blevet flyttet fra deres oprindelige pladser til kirkegårde og somme tider helt ind i selve kirkebygningen. Det findes der mange eksempler på i Sverige, og det forekommer også i Danmark. En runesten blev bygget ind i muren på det nordlige tårn af Asmild Kirke øst for Viborg, og det kan tænkes at den sten der nylig blev fundet i Klejtrup nordøst for Viborg med følgende indskriftfragment: „… og efter Åmunde sin sønnesøn” var ved at blive transporteret til kirken – måske over isen – da den faldt i vandet.

 Under gulvet i Hørning Kirke ved Randers er der fundet rester af en lille trækirke med fritstående klokketårn. Den var bygget oven på en gravhøj, som er udjævnet, da kirken blev opført. Gravkammeret var veludstyret og rummede liget af en kvinde, som er begravet sent i 900-tallet, højst 100 år før trækirkens opførelse.

Under gulvet i Hørning Kirke ved Randers er der fundet rester af en lille trækirke med fritstående klokketårn. Den var bygget oven på en gravhøj, som er udjævnet, da kirken blev opført. Gravkammeret var veludstyret og rummede liget af en kvinde, som er begravet sent i 900-tallet, højst 100 år før trækirkens opførelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Sawyer: De første kirker i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307028