Fremmed indflydelse- handel og diplomati

I løbet af de tre hundrede år som denne bog omfatter kom danerne i nærmere forbindelse med omverdenen og med andre folks tanker og tankegang end nogen sinde før. De havde naturligvis aldrig været helt isolerede, men i vikingetiden var købmænd, omvandrende håndværkere, kristne missionærer, diplomatiske udsendinge og også vikingerne selv alle med til at bane vejen for en mangfoldighed af fremmede påvirkninger. Det førte ikke med det samme til særlig store forandringer; gammel skik og gammel tro var ikke sådan at aflægge. I begyndelsen af 1000-tallet begyndte følgerne at vise sig; byer blev grundlagt, bispedømmer blev stiftet, og et kongeligt møntvæsen tog form. Arkæologiske undersøgelser har gjort det muligt at spore en del af de dybere årsager til disse ændringer, og det står nu klart at det ikke kun var samfundets øverste lag der berørtes af kontakten med omverdenen.

Importerede varer spredtes vidt omkring over hele Danmark. I så at sige hver eneste landsby fra vikingetiden som arkæologerne undersøger findes der rester af møllesten fra Rhinområdet og af klæberstenskar og slibesten fra det nordlige Skandinavien. Vesteuropæisk keramik optræder mange steder i Jylland, og slavisk lertøj eller hjemlige efterligninger heraf var almindeligt i det østlige Danmark. Andre mere forgængelige importvarer som f.eks. tøj og måske vin har sandsynligvis været mindst lige så udbredte.

De importerede produkter fik man ikke gratis. I 1000-tallet var velhavende daner i stand til at betale deres indkøb med mønter eller andet sølv, og muligvis var der nogle der gjorde det, men gennem hele perioden blev importen i regelen betalt med danske eksportvarer eller med tjenester og forplejning til de fremmede købmænd som besøgte danske havne på turen mellem Østersølandene og Vesteuropa. Dengang som siden hen var kvæg et af de vigtigste danske eksportprodukter; en del af de kreaturer der blev opdrættet af bønderne i Vorbasse må have været beregnet til salg i udlandet. En tidlig fase af denne trafik bevidnes af fundet af den store dynge kogødning der i 700-tallet havde hobet sig op i Ribe; den tyder på at man samlede kvæg her, formodentlig med henblik på videre transport ad søvejen.

De diplomatiske forbindelser mellem danske konger og frankiske og tyske herskere bragte også udenlandske påvirkninger med sig. Kong Harald, som blev døbt i Mainz i 826, var ikke den eneste daner der oplevede frankernes hofceremoniel og imponeredes af det. Det er ikke godt at vide om den slags smittede af på livet i kongsgårdene i 800-tallets Danmark, men for 900-tallets vedkommende viser både den store Jellingsten og de korsprydede mønter, at Harald Blåtand til fulde forstod værdien af at demonstrere sin kristne kongeværdighed. Kirken i Jelling var måske større end nogen tidligere dansk bygning, og med sin skov af søjler sikkert også flottere. Dens grundplan var påvirket af samtidige tyske kirker. Man mener også at kunne påvise indflydelse fra paladserne i Aachen og Ingelheim på Fyrkat og Haralds andre borge.

I 1000-tallet var danerne blevet modtagelige for endnu en lang række påvirkninger. For eksempel viser billederne på deres mønter, at man nu brugte tyske, byzantinske og også gamle danske forbilleder side om side med de engelske forlæg som Sven Tveskæg havde introduceret.