De ældste mønters funktion

Omtrent halvdelen af de kendte danske mønter fra 800-tallet er fundet enten i Hedeby eller i Birka, oftest i grave. Det tyder på at de spillede en vis rolle for handelen, men det er usandsynligt at mønter har haft nogen større betydning for køb og salg i Hedeby. Den livlige aktivitet her, som byens daværende størrelse og mængden af fundne efterladenskaber vidner om, kan ikke have beroet på sølvmønter som betalingsmiddel; i så fald ville man have fundet langt flere 800-tals-mønter både der og andre steder i Norden, såvel danske som importerede. I Hedeby-udgravningerne 1962-69 fandt man færre end hundrede mønter, og heraf var kun to lokale. Dette kan sammenlignes med udgravningerne i Athen og Korinth, hvor der blev fundet mere end 100.000 hvert sted, ganske vist fra mange århundreders aktiviteter. Det var hovedsagelig mønter af lav værdi, og man må formode at i 800-tallets Skandinavien var sølvmønter for værdifulde til at sløse med og også for værdifulde til de fleste almindelige indkøb, inklusive mad og drikke.

Det er foreslået at sølvmønter i datidens Danmark var hvad etnograferne kalder „penge til særlige formål”, som var reserveret til indkøb af luksusvarer som våben, kostbare smykker og måske trælle. Men „penge til særlige formål” er en illusion. Penge er til alle formål. Også til særlige formål bruges almindelige penge.

Da sølvmønter fra 800-tallet er meget sjældne i Danmark, og da man ikke synes at have klippet dem over for at lave mindre værdienheder, kan de ikke have haft synderlig betydning for markedshandelen. Hvad brugte man dem så til? Det er værd at bemærke at der er forskel på fundomstændighederne for de Hedebymønter der kendes fra Birka og dem der er fundet i Hedeby. Alle Hedebymønterne fra Mälarområdet er gennemborede eller på anden måde indrettet sådan at de kan hænges om halsen som smykke, og næsten alle der er fundet på gravpladsen i Birka lå i kvindegrave. I Hedeby som overalt i det sydlige Skandinavien brugtes amuletmønter derimod yderst sjældent, og man må gå ud fra at de her fortrinsvis har tjent som betalingsmiddel. Det kan også tænkes at de har været benyttet som gaver til særligt udvalgte personer, heriblandt købmænd. Mønter brugtes på denne måde af frankerne. Det er nok ikke helt tilfældigt at frankiske mønter så småt begyndte at dukke op i Danmark tidligt i Ludvig den Frommes regeringstid, hvor frankerne gav sig til at udøve diplomatisk pres på deres naboer. Mønter kunne benyttes i diplomati såvel som i handel, og det er muligt at danske konger fulgte det frankiske eksempel.

Endelig kan de have haft en særlig funktion, når købmændene skulle skaffe sig adgang til Hedebymarkedet. Det var almindelig praksis ved de middelalderlige markeder at afkræve købmændene en afgift i den lokale møntsort, som møntherren solgte til overkurs. Hvis købmændene skulle betale markedsafgift i danske mønter der kun vejede halvt så meget som de samtidige frankiske, men formelt havde samme værdi, kunne kongen gøre en god forretning ved omvekslingen. Hagen ved denne teori er at der findes så få mønter fra 800-tallets Danmark, og at der ikke er vidnesbyrd om tilstedeværelsen af større forråd af upræget sølv i Hedeby.

Man kunne også forestille sig at netop købmænd ville være mere tilbøjelige til at betale deres markedsafgift med naturalier og levere et udvalg af deres varer end til at betale med rede penge. De kunne så til gengæld have fået udleveret en mønt som en slags kvittering, ligesom de blymærker der senere brugtes ved Skånemarkederne. For denne mulighed taler at så mange af Hedebymønterne er fundet ved Birka og Helgö, steder hvortil købmænd ofte fortsatte fra Hedeby. Tanken understøttes også af nyere opdagelser i Hedebys havn. Under en af anløbsbroerne blev der fundet en del islamiske, frankiske og danske mønter sammen med forskellige vægte. Det virker som om de er faldet igennem broens gangbrædder, og man kunne derfor fristes til at tro, at der har ligget et toldkontor eller en vekselstue på broen. Blandt disse mønter var der seks eksemplarer af den ældste danske mønttype, hvoraf kun ét eksemplar var kendt i forvejen; det er fundet i en grav i Birka.