Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Blåtand

Oprindelig forfatter Sawyer

Fra den tid hvor Harald Blåtand regerede bliver kilderne righoldigere og mere forskelligartede end før, og vi er knap så afhængige af hvad Adam af Bremen fortæller. Runeindskrifter blev i anden halvdel af 900-tallet mere almindelige, og fra den tid stammer da også Haralds store monument i Jelling. Ved hjælp af dendrokronologi har man kunnet påvise at en række imponerende bygningsværker rejstes i Haralds tid, heriblandt fæstningsanlæggene Fyrkat og Trelleborg samt den store bro over Vejle Ådal ved Ravning Enge. Flere af tidens tyske forfattere hentyder til begivenheder i Danmark, navnlig Widukind som skrev sin Sachserkrønike omkring 968. Den langt udførligere krønike af biskop Thietmar fra Merseburg er skrevet noget senere, han døde 1018, men er til gengæld særdeles velorienteret fordi Thietmars familie spillede en stor rolle i Sachsen gennem det forudgående århundrede. Hans bedstefar, grev Henrik af Stade, var en af anførerne i den tyske hær som i 974 tog magten ved Danevirke og Hedeby.

 Gravkammeret i Jelling Kirke rummede to smukt udførte remendebeslag. Det største af dem måler ca. 7,5 cm.

Gravkammeret i Jelling Kirke rummede to smukt udførte remendebeslag. Det største af dem måler ca. 7,5 cm.

Harald Blåtands omvendelse til kristendommen bragte danerne i nærmere forbindelse med omverdenen, og tyske konger udstedte privilegiebreve til danske bisper. Det varede dog en rum tid før man i udlandet bemærkede hvad der var sket, endsige nedskrev noget videre om dette kongerige der først nylig var blevet kristnet. Ikke engang kirken i Bremen var rigtigt orienteret, trods det at ærkebiskoppen dér påberåbte sig myndighed over hele Norden. For eksempel var Adams beretning om en så vigtig begivenhed som Haralds omvendelse og dåb helt forkert. Enten kendte han ikke noget til sagen, eller også fortiede han sandheden fordi den ikke var til fordel for kirken i Bremen.

Selv om kildematerialet for denne periode er righoldigere end for tiden før henligger mange vigtige begivenheder dog i mørke. Vi ved ikke engang hvornår Haralds regeringstid begyndte eller ophørte. Den kendsgerning at Gorm tilsyneladende blev begravet i 958 eller kort tid efter, tyder på at Haralds regeringstid begyndte på det tidspunkt; Adam behandlede Harald som en helgen som man i Bremen fejrede mindet om på Allehelgensdag, den 1. november. Han nævner ikke hans dødsår, men kun at Haralds søn Sven „engang i ærkebispens senere år” gjorde oprør og besejrede sin far, der hårdt såret flygtede til Jumne hvor han kort efter døde. Den omtalte ærkebisp var Adaldag som endte sine dage 29. april 988. I næste kapitel skal der gøres rede for hvorfor det formodes at Svens oprør fandt sted det sidste år Adaldag levede, og at Harald således fandt sin død i 987; men man kan ikke udelukke at det skete 986. Ifølge Adam regerede Harald i 50 år, idet det enten forudsættes at han og hans far regerede sammen i 936 da Gorm modtog ærkebiskop Unni, eller at han kort derefter fik tronen. Imidlertid kan man næppe stole på Adam på dette punkt. Adam kan have ladet Harald spille en rolle i 930rne for derved at sikre Bremen en del af æren for danernes omvendelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Sawyer: Harald Blåtand i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307000