Danerne havde megen forbindelse med deres slaviske og skandinaviske naboer i 900- og 1000-tallet, ganske som de havde haft det i 800-tallet. Harald Blåtand, Sven Tveskæg og Knud den Store gjorde sig alle store anstrengelser for at udvide deres magt i Norge. Disse tre konger havde også kontakt med abodritterne, som var de slaver der boede nærmest grænsen til Danmark. Harald ægtede en datter af eller tidl. hustru til abodritterfyrsten Mistivoi og gjorde fælles sag med ham i angrebet på tyskerne i 983. En af Svens døtre blev gift med en slavisk fyrste, vistnok Mistivois barnebarn Uto, og da tron-stridigheder ca. 1028 tvang Utos søn Gotskalk i landflygtighed søgte han tilflugt hos Knud. Kong Knud opmuntrede ham ikke til at søge hævn, og noget tyder på at Gotskalk så længe Knud levede blev tilbageholdt i England. Kongen ville vel nødig gøre sig uvenner med slaverne, hvoraf en del muligvis havde anerkendt hans overherredømme. Området mellem Ejderen og Elben vedblev at være en slags ingenmandsland hvor grænsedragningen var uklar og omdiskuteret. Det var først efter Knuds død, at Gotskalk vendte hjem og udfordrede sin rival Ratibor, som han – med dansk hjælp – slog ihjel. Til gengæld invaderede Ratibors sønner Jylland og nåede op til Ribe, men på hjemvejen led de et afgørende nederlag til kong Magnus i et slag på Lyrskov Hede i nærheden af Hedeby. Gotskalk vandt sin arv tilbage, ægtede en datter af Sven Estridsen, og til gensidig nytte plejede han siden de nære forbindelser med både den danske konge og de saksiske hertuger indtil han blev dræbt under en opstand i 1066.

Danerne havde samkvem med andre slaver end abodritterne. Flere slaviske handelspladser langs Østersøkysten stod i nær forbindelse med Hedeby. Ligesom i 700- og 800-tallet var de slaviske købmænd som ønskede at rejse videre fra Jylland helt afhængige af danernes beskyttelse og tilladelse. En af de vigtigste slaviske handelspladser, som nu hedder Wolin, lå på en o i en af Oders bifloder nær Østersøen. Udgravninger har vist at byens indbyggertal omtrent var på størrelse med Hedebys, og at den allerede i 800-tallet var et blomstrende handelscentrum.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Slaverne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig