Lille runesten fundet 1905 på øen Berezanj i floden Dneprs udmunding i Sortehavet. Det er den eneste kendte runesten fra Rusland. Indskriften siger: „Grane gjorde dette hvælv (dvs. denne stenkiste) til minde om sin fælle Karl.” Det er uvist om de var våbenfæller eller handelspartnere. Stenen er udstillet i museet i Odessa.

.

Der importeredes store mængder sølv fra Østen i form af ringe som på én gang tjente som smykker og penge. De kaldes permiske ringe fordi de er mest almindelige i Permregionen i Rusland. De blev fremstillet i to størrelser på henholdsvis ca. 100 og 200 g, øjensynligt på grundlag af det persiske pund på 408 g, som muslimske købmænd brugte. Ringen her er fundet i Erritsø i Vejle Amt.

.

Runesten, nu i Kolind Kirke, sat til minde om Tue som døde „østpå”. Det kan have været på Gotland, men det er også tænkeligt at Tue døde på en længere ekspedition for at handle eller plyndre.

.

Gravhøj af den såkaldte sopki type, som tilhører vikingetiden, ved bredden af floden Volkhov, omtrent 1 km nord for Staraja Ladoga, hvis gamle tomt ses i det fjerne. Ladogaområdet har mange sopki høje. De kan ikke betragtes som skandinaviske, men nogle indeholdt genstande af skandinavisk oprindelse og styrker således andre vidnesbyrd om nære kontakter mellem Nordvestrusland og, i særdeleshed, Mälaregnene i Sverige. Kirken lige bag højen stammer fra 1600-tallet.

.

Allerede i begyndelsen af 800-tallet kom en del af det sølv, som disse bander havde samlet, til landene rundt om Østersøen. I Sønder Kirkeby nær Nykøbing Falster har man fundet en sølvskat på 93 orientalske mønter, hvoraf den yngste er præget i 846; otte tidlige mønter er fremdraget i Vadum på nordsiden af Limfjorden over for Ålborg, og en skat på mere end 2000 mønter, den yngste præget i 842, er fra Ralswieck på Rügen. Der er fundet mange flere på Gotland, hvor 70 kg orientalsk sølv i 1999 blev fundet i Othem sogn; heraf var der over 13.000 mønter, hovedsagelig i brudstykker, den yngste præget i 867.

Af ukendte årsager gik antallet af dirhemer der kom til Rusland pludselig ned omkring år 870, og følgelig standsede strømmen af orientalske mønter til landene omkring Østersøen. Da der ikke var pengemangel i kalifatet må forandringer skyldes en afbrydelse af dets handel med Rusland. Da handelen ved slutningen af 800-tallet blev genoplivet var det i en langt større stil og foregik nu ikke mere via Det kaspiske Hav og Kaukasus, men direkte fra de rige samanideprovinser i Centralasien til Volgas mellemste løb. Det varede ikke længe før denne nye sølvstrøm nåede frem til Østersøen. En møntskat fra Over Randlev i nærheden af Odder indeholdt 239 mønter hvoraf den yngste var fra 910. Den største danske dirhemskat er fundet i Terslev syd for Ringsted. Den blev nedgravet midt i 900-tallet og bestod af godt 6,5 kg sølv inklusive 1751 mønter hvoraf de 1708 var dirhemer. Den sidst prægede var fra år 944. Denne sølvskat rummer næsten halvdelen af alle dirhemer der er fundet i nyere tid i Danmark.

Man har forestillet sig at der har været et livligt handelssamkvem mellem Skandinavien og Rusland, hvor denne sølvimport balancerede med en tilsvarende eksport, men denne antagelse virker ikke overbevisende. For det første står det ikke klart, hvad der kan være købt for sølvet eller hvem der gjorde det. Man har svært ved at tænke sig at købmændene kom til Skandinavien for at købe pelsværk for derefter at rejse tilbage gennem Nordrusland, et af verdens største pelsproducerende områder, og sælge det på handelspladserne ved Volga. Ligeså må man afvise tanken om slavehandel fra vest til øst. Ganske vist kunne luksusvarer fra Vesteuropa fås i Hedeby og Birka, men der findes kun få vidnesbyrd om import af den slags ting til Rusland, dog måske med undtagelse af sværd, men de behøver ikke at være kommet via Østersøen; der fandtes andre ruter mellem Europa og Rusland. Der har sikkert heller ikke været nogen større efterspørgsel på tøj fra det vestlige Europa hos muslimerne. Strømmen gik snarere den modsatte vej. Det tøj som er fundet i mange grave i Birka er orientalsk og ikke fra vesten. En del dirhemer og orientalsk sølv i form af ringe og barrer som er fundet i Skandinavien kan være erhvervet på plyndringstogter i Rusland, men den mest plausible forklaring på den ekstraordinært store mængde islamisk sølv man har fundet der er, at meget af det blev anskaffet ved handel i Rusland og bragtes til Sverige af købmænd på vej hjemad med deres fortjeneste. Det ville også forklare hvordan mange af de orientalske produkter såsom silke, lærred, smykker, prydgenstande og fint metalarbejde også kom til Skandinavien så disse ting kan findes i grave rundt omkring i Sverige. Gravene i Birka tyder på at en del hjemvendende købmænd slog sig ned der og brugte noget af deres rigdom til at købe vin, tøj og meget andet hos vestlige købmænd som besøgte markedspladsen. Birkas velstand afhang ikke af handel med Østen, men med Vesten, og når importen af sølv, som forklaret nedenfor, gik dramatisk tilbage efter ca. 970 gik det også tilbage for Birka.

Meget af dette sølv brugtes til at handle med rundt om i Østersøegnene, en handel hvor gotlænderne spillede en hovedrolle. Den omstændighed at langt flere dirhemer er fundet på Gotland end i det svenske hovedland er taget som bevis på, at øen havde en nøgleposition i handelen med Østen. Gotlænderne var utvivlsomt meget aktive som mellemmænd i handelen rundt om Østersøen og tjente sølv på den måde. Den kendsgerning at kun ganske få karakteristiske gotlandske spænder er fundet i Rusland i 900-tals-sammenhæng viser at gotlænderne, i modsætning til sveerne, ikke slog sig ned der, men det betyder på ingen måde at de ikke var foretagsomme som handelsmænd. Det eneste sted på Gotland der har afgivet mange genstande fra Østeuropa for 1000-tallet er markedspladsen Paviken. Ellers er det forbløffende få ting af den slags der er fundet i grave eller bebyggelser. Det tyder på at hvis gotlænderne virkelig drev handelsvirksomhed i Rusland, var det ikke i stor målestok.

I 900-årene var velhavende byzantinere såvel som muslimer ivrige efter at skaffe sig alt hvad rus-folket kunne levere af voks, honning og fjer samt slaver og pelsværk. Modsat muslimerne betalte byzantinerne ikke med sølvmønter, men i naturalier: glas, smykker, lervarer, vin, fine tekstiler, især silke. Ved flere lejligheder betalte de byzantinske kejsere rus-fyrster med guld, formodentlig i mønter, og sandsynligvis brugtes guld-mønter også i handelen, men sådanne mønter overlevede sjældent ret længe, da metallet som regel blev omsmeltet, ofte indtil flere gange, og brugt til smykker og guldbroderi eller til dekoration af våben og andre genstande. Handelen var ganske livlig omkring midten af århundredet, men den udviklede sig vældigt efter ca. 950 da strømmen af dirhemer til Rusland stilnede af. Dette skyldtes til dels en tiltagende sølvmangel i Asien der igen hang sammen med at minerne var ved at være udtømte. Nedgangen fortsatte, og efter ca. 970 kom de få dirhemer, som nåede frem til Rusland, fra andre dele af kalifatet end Transoxanien (et ældre navn for det nuværende Usbekistan mv. i Centralasien). Samtidig forringedes dirhemerne mere og mere, og i 1030rne standsede strømmen af dirhemer til Rusland helt.

Dette betød ingenlunde at forbindelserne mellem Skandinavien og Østeuropa også døde ud. Skandinaviske krigere, især svenskere, blev rekrutteret af rus-fyrster og byzantinske kejsere i hvert fald op til midten af 1000-tallet. I 1019 blev en datter af den svenske kong Olof Skötkonung gift med Jaroslav, den senere fyrste af Kijev. En datter af ham giftede sig med Harald Hårderåde kort før denne blev konge af Norge, og Jaroslav lod den norske konge Olav Haraldsson søge tilflugt hos sig, da han i 1028 af Knud blev drevet i landflygtighed sammen med sin søn Magnus, senere danernes konge. Også handelen fortsatte, idet Rusland eksporterede stadig større mængder af pelsværk fra Novgorod til Vesteuropa. Her spillede gotlænderne og danerne en vigtig rolle indtil slutningen af 1100-tallet.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Orientalsk sølv kommer til Norden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig