I de senere år er der sket store fremskridt i de arkæologiske undersøgelser af landsbybebyggelser i Danmark. En række omfattende udgravninger af oldtidslandsbyer er gennemført i Jylland, og udgravninger i en mindre målestok i andre dele af landet har givet værdifulde holdepunkter for studiet af gårde og landsbyer i det middelalderlige Danmark.

Det er karakteristisk for bebyggelserne fra den tidlige jernalder og til og med vikingetiden at de ikke konstant lå på samme sted, men fra tid til anden flyttedes nogle hundrede meter. Dette skete formodentlig fordi ophobningen af gødning og andet affald gennem hundrede år eller så gjorde tilværelsen i landsbyerne ulidelig. En flytning gav også mulighed for opdyrkning af de nedlagte områder som nu var frugtbare på grund af kreaturgødningen. Fra 1100-tallet var bebyggelserne nogenlunde stedfaste, og derfor ligger mange nuværende landsbyer på samme sted som dengang, ofte på områder som var ubeboede før 1000-tallet.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Det danske samfund- Gårde og landsbyer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig