Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andre landsbyer

Oprindelig forfatter Sawyer

Ingen anden dansk vikingetidslandsby er så indgående undersøgt som Vorbasse, men man har gjort beslægtede fund også andre steder i Jylland. Et af de interessanteste ligger i Sædding i nærheden af Esbjerg hvor den centrale del af en landsby fra 900- og 1000-tallet er udgravet. Der var ikke spor af gærder i Sædding, men de 115 bygninger og 75 grubehuse – som bærer præg af at være ombygget flere gange – kan uden større vanskelighed grupperes i fem, seks gårde, omtrent som i Vorbasse. Hovedforskellen er at her er gårdene anbragt omkring et centralt område, en forte, på 140 x 25 m, som hele tiden har været ubebygget. Når man har kunnet holde en åben plads fri for bebyggelse trods de stadige ombygninger af gårdene må der have været en fast ledelse af dette samfund, og også her er der snarere tale om en hersker end om landsbybeboernes fælles aftaler.

Lignende landsbyer er fundet en række steder i Jylland; i Omgård mellem Videbæk og Holstebro, i Trabjerg mellem Holstebro og Vinderup, og i Aggersborg under den store ringborg der blev bygget i slutningen af 900-tallet. Mere ufuldstændigt kendt, men rige på oldtidsfund er vikingelandsbyerne i Lindholm og Bejsebakken der ligger på hver sin side af Limfjorden i nærheden af Ålborg.

 I nærheden af vikingeborgen Fyrkat har man i nutiden rekonstrueret en vikingegård ud fra hvad man nu ved om de udgravede hustomter i Vorbasse. Det lille hus i forgrunden er et grubehus, en hustype som var meget almindelig i vikingetidens Danmark. Nogle af disse halvt nedgravede huse blev brugt som værksteder – ofte findes spor efter vævning i dem – men de kunne også fungere som boliger, sikkert mest for trælle og småkårsfolk. Små som de var, kunne de lettere opvarmes end de større huse.

I nærheden af vikingeborgen Fyrkat har man i nutiden rekonstrueret en vikingegård ud fra hvad man nu ved om de udgravede hustomter i Vorbasse. Det lille hus i forgrunden er et grubehus, en hustype som var meget almindelig i vikingetidens Danmark. Nogle af disse halvt nedgravede huse blev brugt som værksteder – ofte findes spor efter vævning i dem – men de kunne også fungere som boliger, sikkert mest for trælle og småkårsfolk. Små som de var, kunne de lettere opvarmes end de større huse.

Som i Vorbasse blev gårdene i Omgård ikke kun bygget om i løbet af vikingetiden, men også omorganiseret. I den tidligste fase var der mindst én stor bondegård på 38 meters længde, med stald i den ene ende. Hertil hørte småbygninger og grubehuse. Der var også nogle mindre gårde, men det står ikke klart hvor mange. Der skete åbenbart en strukturomlægning omkring midten af 900-tallet og igen i året 1030 eller kort derefter, et tidspunkt man har kunnet fastslå ved hjælp af tømmer fra bl.a. et gærde. I denne sidste fase blev der indrettet en stald med båse til 100 dyr, formodentlig køer. Man har hævdet at forandringerne i 900-tallet omskabte den tidligere landsby til en mægtig stormandsgård med heste- og kostalde, med værksteder, og kornmagasiner der var store nok til at opbevare afgrøderne fra et meget stort landområde, samt en vandmølle. Hvor vidt denne opfattelse er korrekt må afgøres ved fremtidige udgravninger i Omgård.

Annonce

Et stort 900-tals-hus i Aggersborg som var 41 m langt og havde ni rum har højst tænkeligt været beboet af en betydningsfuld person. Dette antages ikke kun på grund af husets størrelse eller fordi man har fundet en guldarmring i det, men også fordi man netop her siden hen byggede først et stort kongeligt borganlæg og derefter en kongsgård.

På øerne er der ikke foretaget undersøgelser i samme udstrækning som i Jylland, men både på Fyn og Sjælland er der fundet rester af bygninger af samme slags som i Vorbasse med tilhørende grubehuse. Lignende bygningsgrupper er også opdaget i nærheden af Malmø, og store huse af Vorbassetypen er fundet i Lund, og for nylig også lige uden for Halmstad i Halland.

Det ville selvfølgelig være forkert at tro at alle landsbyer var som Vorbasse. Fremtidig forskning vil utvivlsomt afsløre mange lokale variationer og forskelle i udviklingen i de forskellige egne. En specialiseret bebyggelsestype kendes faktisk allerede, nemlig enkeltgårde på „værfter”, kunstige forhøjninger der hævede gårdene i Sydvestjyllands marskland over den omgivende marsk og derved beskyttede dem mod stormfloder. Denne gårdtype er velkendt i Frisland, og det nordligste eksempel man har sporet lå på gammelt dansk territorium i Elisenhof på nordsiden af Ejderen i nærheden af Tønning. Denne gård blev grundlagt i 700-tallet, og hovedbygningen, som var af træ, var som husene i Vorbasse delt i en beboelsesafdeling og en stald med båse. Gårdens drift var baseret på kvæg som kunne græsse i det frugtbare marskland.

Hvilke lokale variationer der end kan have været i de danske landsbyers og gårdes form og organisation i vikingetiden, så står det fast, at i alle egne af landet boede folk i velbyggede huse af anselig størrelse, og at bønderne mange steder havde store kvæghjorde. Disse tegn på velstand understreges ved forekomsten af udenlandske importvarer i så godt som alle udgravede landsbyer. Møllesten fra Rhinområdet eller fra den anden side af Kattegat, klæberstenskar og slibesten fra Norge eller Sverige er fundet i bebyggelser over hele Danmark. Alle den slags importerede varer blev formentlig erhvervet på de lokale markeder. De skulle betales; og mens en del kan være købt for sølv der var vundet i udlandet, må langt mere være betalt med fortjenesten på eksport af overskudsprodukter, frem for alt kvæg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Sawyer: Andre landsbyer i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 17. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306985