Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hærvejen

Oprindelig forfatter Sawyer

Bortset fra den vej der går op langs Jyllands ryg fra Hedeby til Viborg og videre nordpå, som man kalder Hærvejen, er det næsten umuligt at fastslå forløbet af de danske veje i vikingetiden. Og der hersker endog tvivl om den egentlige vejføring af flere strækninger af Hærvejen i den periode. Som det kan ventes var de rejsende dengang som senere tilbøjelige til at benytte sig af vandskellet på den jyske højderyg som muliggjorde tørskoet passage mellem moseområderne, åernes udspring og fjordenes dybe indskæringer. Men hovedvandskellet bugter sig op gennem Jylland i store sving mod øst og vest, og mange steder må de rejsende have foretrukket at skyde genvej, selv om de så måtte vade over åerne hist og her. F.eks. var der engang et vadested lige vest for det punkt hvor Hauge Sø løber ud i Hallerå i nærheden af Kjellerup, og mange dybe spor fører derhen fra hver side. Disse spor kan imidlertid lige så godt være fra nyere tid som fra den tidlige middelalder. På visse stykker af vejen findes der også alternative ruter.

Problemerne ved at bestemme vikingetidens veje viser sig tydeligt i nærheden af Jelling, hvor opdagelsen af en lang bro fra omkring år 980 har ført til erkendelse af mange vejspor på steder hvor man ikke tidligere havde anet noget sådant. En omhyggelig undersøgelse af et hvilket som helst område hvor det tidligere har været muligt at færdes ville givetvis resultere i opdagelsen af lignende vejspor der kunne være fra vikingetiden, men lige så vel fra andre perioder. Til enhver tid har man lavet nye stier for at undgå gamle opkørte hjulspor. Hærvejen er i virkeligheden snarere et område end en vej, på sine steder adskillige kilometer bred med flere spor at vælge imellem; og på mange strækninger hersker der usikkerhed om hvilke veje man har benyttet netop i vikingetiden. Et sted hvor vejen har kunnet identificeres med sikkerhed er porten i Kovirke, hvoraf en del er udgravet. Men den usikkerhed der ellers er fremherskende understreges af vor uvidenhed om beliggenheden af porten i Danevirkes hovedvold tre km længere mod nord. Den var i hvert fald ikke der hvor den nyere landevej krydser volden i Lille Danevirke by, for udgravninger har afsløret spor af volden under denne vej.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Sawyer: Hærvejen i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306948