Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Byens grundlæggelse

Oprindelig forfatter Sawyer

Hedeby ligger ved bredden af Haddeby Nor, en vig i den sydvestlige ende af Slien, over for den senere Slesvig by på nordsiden af fjorden. Da kong Godfred grundlagde byen var der allerede en bebyggelse ved noret nogle få hundrede meter mod syd. Den er delvis udgravet, og der er fundet spor af 33 grubehuse samt et større rektangulært hus. Nogle af grubehusene var værksteder, mens andre, som havde ildsteder, blev brugt til boliger. Denne bebyggelse stammer fra midten af 700-tallet og er således samtidig med Ribe, og den synes at have været et lokalt samlingssted for håndværkere og handlende.

Byen lå syd for Danevirkes forsvarsværker, men havde alligevel en god handelsbeliggenhed da den stod i forbindelse med Østersøen gennem Slien og lå tæt ved Hærvejen som førte op i Jylland og ned til Saksen. I 800-tallet, efter grundlæggelsen af Godfreds by, blev denne boplads forladt, og dens område blev senere begravelsesplads.

 De vigtigste steder i Hedeby er markeret her: a. En ældre landsby som eksisterede ca. 100 år fra midt i 700-tallet. Her virkede håndværkere, før den større by voksede frem. b. Byens hovedområde. c. Gravpladser brugt fra tid til anden i tidsrummet 850-1050. d. Bådkammergraven. e. Volden. f. Pæleværk i havnen. g. Borgen. h. Runesten.

De vigtigste steder i Hedeby er markeret her: a. En ældre landsby som eksisterede ca. 100 år fra midt i 700-tallet. Her virkede håndværkere, før den større by voksede frem. b. Byens hovedområde. c. Gravpladser brugt fra tid til anden i tidsrummet 850-1050. d. Bådkammergraven. e. Volden. f. Pæleværk i havnen. g. Borgen. h. Runesten.

Hedebys tilblivelse er usædvanlig godt dokumenteret med klar overensstemmelse mellem de historiske og de arkæologiske kilder. Ifølge De frankiske Rigsannaler kom Godfred hjem med sit bytte efter at han i 808 havde ført en heldig krig mod abodritterne. Årbogen fortsætter: „Men før Godfred vendte tilbage ødelagde han den ved havet anlagte handelsplads som i danernes sprog hedder Reric, og som havde indbragt hans rige store fordele ved inddrivelse af skatter. Idet han også tog de derværende købmænd med sig lod han flåden lette anker og kom med hele hæren til havnebyen Sliesthorp. Her opholdt han sig nogle dage, og bestemte at han ville befæste sit riges grænse mod Saksen med en vold, således at der fra den østlige havbugt, som danerne kalder Ostarsalt, til Vesterhavet og langs Ejderens hele nordbred skulle strække sig en forsvarsvold, kun afbrudt af en port gennem hvilken kærrer og ryttere kunne komme ud og atter vende hjem. Efter at han nu havde fordelt arbejdet mellem sine høvdinge vendte han hjem.”

Annonce

Krønikeskriveren fortæller ikke direkte at en ny handelsplads blev skabt i eller nær ved Sliesthorp til købmændene fra Reric. Men det var ganske givet Godfreds hensigt. Den bedste beliggenhed med gode forbindelsesveje var ved bredden af Haddeby Nor i nærheden af den gamle lokalhandelsplads; men det var syd for den forsvarsvold man havde bygget 60 år før, og derfor var stedet ubeskyttet.

 De dele af Hedeby, som er udgravet siden 1900. Kun omkring 6% af området inden for halvkredsvolden er udgravet fuldstændigt, men da en stor del af dette område aldrig bebyggedes, er den udgravede del af det beboede område forholdsvis meget større. Man har fundet rester af fire anløbsbroer bygget i 830rne og vedligeholdt gennem det meste af 900-årene. Der var også to tidligere, noget anderledes placerede broer, hvilket tyder på at 800-årenes Hedebyområde allerede omkring midten af 700-tallet blev brugt som handelsplads.

De dele af Hedeby, som er udgravet siden 1900. Kun omkring 6% af området inden for halvkredsvolden er udgravet fuldstændigt, men da en stor del af dette område aldrig bebyggedes, er den udgravede del af det beboede område forholdsvis meget større. Man har fundet rester af fire anløbsbroer bygget i 830rne og vedligeholdt gennem det meste af 900-årene. Der var også to tidligere, noget anderledes placerede broer, hvilket tyder på at 800-årenes Hedebyområde allerede omkring midten af 700-tallet blev brugt som handelsplads.

Godfred så fordelene ved at placere sin markedsplads her, og erkendte at stedet måtte beskyttes mod angreb sydfra. Derfor lod han en ny vold bygge. Den hedder Kovirke, og en del af den eksisterer endnu. Først da den var fuldført begyndte arbejdet på købmændenes faste boliger. Dateret tømmer fra Hedeby viser at det først skete efter Godfreds død. Enkelte træstumper er tidsfæstet til de sidste år af 700-tallet, men den kontinuerlige række af dateret bygningstømmer begynder først 811. Hvor købmændene boede i de første tre år efter overflytningen i 808 har udgravningerne endnu ikke fortalt.

Fra første færd havde bebyggelsen en regelmæssig anlægsplan. Gader blev lagt parallelt med hinanden og vinkelret på det vandløb som løb gennem byen og som siden reguleredes. Moler med samme linieføring som gaderne strakte sig fra bredden ud i havnen, og efterhånden som ophobningen af affald formindskede vandets dybde nærmest ved kysten blev de forlænget til mere end 40 m. Byen var opdelt i indhegnede jordlodder, hver med et hus der var trukket lidt tilbage på grunden. Husene var små – et der målte 5 m x 12 m var større end de fleste – og lodderne var ikke meget større. Det ser ud til at de fleste har haft deres egen brønd og desuden affaldskule og latrin.

 I Hedeby Havn fandtes i 1979 en læderpose med disse 42 bronzematricer, der har været brugt til smykkefremstilling. Der er 14 forskellige mønstre, hvert i tre størrelser. Tynde guld- eller sølvplader blev formet over matricerne og forstærket på bagsiden. Det færdige produkt var spænder og hængesmykker, omtrent som dem vi kender fra Hiddensee.

I Hedeby Havn fandtes i 1979 en læderpose med disse 42 bronzematricer, der har været brugt til smykkefremstilling. Der er 14 forskellige mønstre, hvert i tre størrelser. Tynde guld- eller sølvplader blev formet over matricerne og forstærket på bagsiden. Det færdige produkt var spænder og hængesmykker, omtrent som dem vi kender fra Hiddensee.

Der var ikke megen plads til have, selv om et par buske nok kan have stået omkring husene. Man har fundet meget uforarbejdet hyldetræ; det tyder på at der har været rigeligt med hyldebær. Hedebyboerne levede under sammentrængte, fugtige og usunde forhold der var meget anderledes end vilkårene i samtidens landsbyer der prægedes af åben bebyggelse og mange store beboelsesrum. Forholdene forbedredes ikke af det meget store antal dyr der blev holdt i byen. Udgravningen af byområdet har bragt knogler fra mindst 200.000 husdyr frem, hvoraf knap halvdelen var svin som spillede en stor rolle i indbyggernes kost. Der har sikkert været mange flere dyr, for i den lille del af havnen der er udgravet, er der yderligere fundet store mængder knogler som endnu ikke er blevet systematisk undersøgt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Sawyer: Byens grundlæggelse i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306938