Det danske kongerige blev af frankerne altid anset for og omtalt som ét rige, også når det blev regeret af mere end én konge. Samkonger omtales i regelen som samvirkende i krig og diplomati. Brødrene Harald og Reginfred hærgede i samdrægtighed Vestfold i 813, og Godfreds sønner sendte i fællesskab ambassader til den frankiske kejser. Samkonger omtales ofte som partnere, og Harald blev i 819 modtaget som partner af Godfreds sønner. Når kongemagten deltes, residerede parthaverne antagelig i hver sin landsdel, men vi ved intet om nogen deling eller om beliggenheden af nogen kongsgård. Det giver os dog et lille fingerpeg at Harald blev eskorteret fra det kejserlige hof til sine skibe af abodritterne. Det tyder på at han vendte hjem over Østersøen. To af Godfreds sønner indvilligede derpå i at dele kongeriget med ham. Den rute han valgte kan give anledning til at formode at hans del af riget var på øerne, men det er også muligt at abodritterne hjalp til med at få ham genindsat som konge i Jylland. I 826 rejste han til det kejserlige hof i Mainz og tilbage igen gennem Frisland, og meget tyder på at ærkebiskop Ebbo begyndte sin missionsvirksomhed, klart nok under Haralds protektion, i Jylland.

I 850 blev Horik tvunget til at dele magten med sine nevøer. Dette og det katastrofale slag i 854 illustrerer de nye spændinger der var ved at opstå. Landflygtige medlemmer af kongefamilien havde vundet sig rigdom, ære og tilhængere på deres vikingetogter og kunne med denne nye styrke stræbe efter den danske trone. I første omgang lykkedes det dem kun at svække kongeriget, og blot ét medlem af familien overlevede slaget i 854. Han hed Horik ligesom sin ældre slægtning og var kun et barn. Der syntes at have rådet nogen usikkerhed om hvorvidt han kunne arve tronen, men til sidst blev han kåret på trods af Godfreds og Roriks bestræbelser, og han levede endnu i 864, da pave Nikolai 1. sendte ham et brev. Vi ved ikke hvornår hans regeringstid ophørte, ej heller om han døde som konge. I 873 var to brødre, Halvdan og Sigfred, danernes konger. De sendte hver især forhandlere til den tyske kong Ludvig for at sikre freden ved Ejdergrænsen. Dette viser klart at de delte et forenet kongerige.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Mange konger - men kun ét kongerige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig