Magten over Jylland

Ved siden af disse tegn på dansk forbindelse med det vestlige Europa viser det arkæologiske kildemateriale også at der, i hvert fald i Jylland, har været mægtige herskere i 700-tallet.

Det mest talende vidnesbyrd er Danevirke. De bevarede rester af forsvarsvolden afspejler forskellige trin i dens op- og ombygning, som ad dendrokronologisk vej kan tidsfæstes nøjagtigt. Den oprindelige vold er i to dele, Nordvolden og Hovedvolden, tilsammen syv km. Det ser ud til at tømmeret i volden stammer fra træer som er fældet mellem somrene 737 og 738. Østervolden, som strækker sig lidt mere end tre km over halvøen Svans' rod, blev sandsynligvis opført samtidig. Disse voldstrækninger har alle den samme udformning: en u-formet grav ca. en meter dyb og fem meter bred, adskilt fra selve volden af en ca. to meter bred bræmme. Volden var et jordværk, 10 meter bredt og ca. to meter højt med en lodret yderfront af kraftigt tømmer. Fronten vender mod syd, og voldens formål må have været at værne Jylland mod indtrængen af saksere eller slaver.

Hvad der end har været anledning til opførelsen af Danevirke, så har det krævet en mægtig arbejdsindsats og en imponerende planlægning. Ifølge de dendrokronologiske undersøgelser blev Nordvolden og Hovedvolden lavet inden for samme år, og hvis Østervolden blev bygget samtidig, blev der i alt opført ti km vold på forholdsvis kort tid. Hver meter vold krævede tre egetræer og godt otte m³ jord. Til opførelsen af hele strækningen skulle der altså fældes godt og vel 30.000 egetræer som skulle transporteres til stedet og hugges til. Hertil kom at ca. 80.000 m³ jord og græstørv skulle bringes til volden. Lederen af sådan et arbejde må have været en person, som virkelig har formået at samle og holde styr på en stor arbejdsstyrke.

Der findes andre volde i Jylland, men de fleste kender vi ikke alderen på, og ingen af dem er så storstilede som Danevirke. Vi må tro, at hele halvøen i 730rne har været underlagt en eller anden form for samlet ledelse, ligesom den var i begyndelsen af 800-tallet.

Endnu et udtryk for den udstrakte og effektive magt som Jyllands hersker besad er Kanhavekanalen, der går tværs over Samsøs smalleste del for at forene Stavns Fjord med Mårup Vig. Den er ca. 500 m lang og 11 m bred og kunne benyttes af fartøjer, som stak ca. 1 m dybt. Kanalen var beklædt med tømmer, hvis fældning er dendrokronologisk dateret til år 726. Dens formål var selvfølgelig, at skibe let skulle kunne passere fra den ene side af øen til den anden. Den mest plausible forklaring på kanalen er, at den var beregnet til at lette overvågningen af de skibe der passerede øen. Fra Samsø kan indsejlingen til både Storebælt og Lillebælt overskues, og kanalen gør det muligt for skibe, der var stationeret i Stavns Fjord, at opsnappe forbipasserende fartøjer også vest for øen. Uden den ville det have været meget vanskeligt eller ligefrem umuligt for skibe på Samsøs „forkerte'' side at indhente skibe der passerede på den anden side. Man har gættet på, at den ligesom Danevirke var et kongeligt foretagende, bygget enten i forsvarsøjemed eller med henblik på at opkræve told fra skibe der sejlede gennem bælterne. Der er dog ingen vidnesbyrd om, at danske konger havde en så udstrakt magt på den tid. Den omstændighed at man med vilje spærrede kanalen efter omkring 50 år, kan også tolkes sådan at Samsø var hovedsæde for en stærk og uafhængig magnat gennem det meste af 700-tallet og først kom under kongemagt omkring 780.