Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Magten over Jylland

Oprindelig forfatter Sawyer

Ved siden af disse tegn på dansk forbindelse med det vestlige Europa viser det arkæologiske kildemateriale også at der, i hvert fald i Jylland, har været mægtige herskere i 700-tallet.

Det mest talende vidnesbyrd er Danevirke. De bevarede rester af forsvarsvolden afspejler forskellige trin i dens op- og ombygning, som ad dendrokronologisk vej kan tidsfæstes nøjagtigt. Den oprindelige vold er i to dele, Nordvolden og Hovedvolden, tilsammen syv km. Det ser ud til at tømmeret i volden stammer fra træer som er fældet mellem somrene 737 og 738. Østervolden, som strækker sig lidt mere end tre km over halvøen Svans' rod, blev sandsynligvis opført samtidig. Disse voldstrækninger har alle den samme udformning: en u-formet grav ca. en meter dyb og fem meter bred, adskilt fra selve volden af en ca. to meter bred bræmme. Volden var et jordværk, 10 meter bredt og ca. to meter højt med en lodret yderfront af kraftigt tømmer. Fronten vender mod syd, og voldens formål må have været at værne Jylland mod indtrængen af saksere eller slaver.

 Luftfoto af Danevirkes Hovedvold set mod nordøst fra det sted hvor den møder Krumvolden, mærket a på kortet over Danevirkes oprindelige linjeføring. Denne vold er blevet ændret mange gange siden 737-38 hvor den oprindelig blev bygget. De væsentligste ombygninger skete i midten af 900-tallet og i anden halvdel af 1100-tallet.

Luftfoto af Danevirkes Hovedvold set mod nordøst fra det sted hvor den møder Krumvolden, mærket a på kortet over Danevirkes oprindelige linjeføring. Denne vold er blevet ændret mange gange siden 737-38 hvor den oprindelig blev bygget. De væsentligste ombygninger skete i midten af 900-tallet og i anden halvdel af 1100-tallet.

Hvad der end har været anledning til opførelsen af Danevirke, så har det krævet en mægtig arbejdsindsats og en imponerende planlægning. Ifølge de dendrokronologiske undersøgelser blev Nordvolden og Hovedvolden lavet inden for samme år, og hvis Østervolden blev bygget samtidig, blev der i alt opført ti km vold på forholdsvis kort tid. Hver meter vold krævede tre egetræer og godt otte m3 jord. Til opførelsen af hele strækningen skulle der altså fældes godt og vel 30.000 egetræer som skulle transporteres til stedet og hugges til. Hertil kom at ca. 80.000 m3 jord og græstørv skulle bringes til volden. Lederen af sådan et arbejde må have været en person, som virkelig har formået at samle og holde styr på en stor arbejdsstyrke.

Annonce

Der findes andre volde i Jylland, men de fleste kender vi ikke alderen på, og ingen af dem er så storstilede som Danevirke. Vi må tro, at hele halvøen i 730rne har været underlagt en eller anden form for samlet ledelse, ligesom den var i begyndelsen af 800-tallet.

Endnu et udtryk for den udstrakte og effektive magt som Jyllands hersker besad er Kanhavekanalen, der går tværs over Samsøs smalleste del for at forene Stavns Fjord med Mårup Vig. Den er ca. 500 m lang og 11 m bred og kunne benyttes af fartøjer, som stak ca. 1 m dybt. Kanalen var beklædt med tømmer, hvis fældning er dendrokronologisk dateret til år 726. Dens formål var selvfølgelig, at skibe let skulle kunne passere fra den ene side af øen til den anden. Den mest plausible forklaring på kanalen er, at den var beregnet til at lette overvågningen af de skibe der passerede øen. Fra Samsø kan indsejlingen til både Storebælt og Lillebælt overskues, og kanalen gør det muligt for skibe, der var stationeret i Stavns Fjord, at opsnappe forbipasserende fartøjer også vest for øen. Uden den ville det have været meget vanskeligt eller ligefrem umuligt for skibe på Samsøs „forkerte'' side at indhente skibe der passerede på den anden side. Man har gættet på, at den ligesom Danevirke var et kongeligt foretagende, bygget enten i forsvarsøjemed eller med henblik på at opkræve told fra skibe der sejlede gennem bælterne. Der er dog ingen vidnesbyrd om, at danske konger havde en så udstrakt magt på den tid. Den omstændighed at man med vilje spærrede kanalen efter omkring 50 år, kan også tolkes sådan at Samsø var hovedsæde for en stærk og uafhængig magnat gennem det meste af 700-tallet og først kom under kongemagt omkring 780.

 Kort som viser Danevirkes oprindelige linieføring og opbygning. Volden anlagdes 737-38. a, b og c markerer steder som er vist på vedstående fotos. Ganske på samme tid byggedes en undervandsspærring d i fjorden, formodentlig til beskyttelse af en flåde der havde base i en bugt nord for. Den kunstfærdigt udførte konstruktion fra 737 afløste en primitiv jordvold på ca. 10 km, som var lavet omkring år 700 og kort efter forstærket.

Kort som viser Danevirkes oprindelige linieføring og opbygning. Volden anlagdes 737-38. a, b og c markerer steder som er vist på vedstående fotos. Ganske på samme tid byggedes en undervandsspærring d i fjorden, formodentlig til beskyttelse af en flåde der havde base i en bugt nord for. Den kunstfærdigt udførte konstruktion fra 737 afløste en primitiv jordvold på ca. 10 km, som var lavet omkring år 700 og kort efter forstærket.

 Kraftige tømmerstokke fundet foran Danevirkes Nordvold på det sted som er markeret b på kortet. Volden er her anlagt på den bløde mosejord i udkanten af Gottorp Enge, og stokkene har tydeligvis tjent som afstivning af dens yderfront. Flere stykker tømmer fra dette stadium af byggeriet var så godt bevaret at man har kunnet bestemme fældningstidspunktet for de anvendte træer. De er fældet i 737, samme år som tømmeret i den del af Hovedvolden der er markeret c på kortet.

Kraftige tømmerstokke fundet foran Danevirkes Nordvold på det sted som er markeret b på kortet. Volden er her anlagt på den bløde mosejord i udkanten af Gottorp Enge, og stokkene har tydeligvis tjent som afstivning af dens yderfront. Flere stykker tømmer fra dette stadium af byggeriet var så godt bevaret at man har kunnet bestemme fældningstidspunktet for de anvendte træer. De er fældet i 737, samme år som tømmeret i den del af Hovedvolden der er markeret c på kortet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Sawyer: Magten over Jylland i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306916