Kongeågrænsen, grænsen langs Kongeåen siden 1200-t. mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark. Fra 1500-t. og frem til 1850 var det også en toldgrænse, hvor der bl.a. skulle betales told af det kvæg, som via Hærvejen transporteredes sydpå. Toldgrænsen fulgte Kongeåens vestlige løb indtil Vamdrup.

Efter nederlaget i krigen i 1864 og frem til Genforeningen i 1920 var Kongeågrænsen den statsretlige grænse mellem Danmark og Tyskland. På en del af strækningen fulgte grænsen Kongeåen; grænsen udgik i øst fra bugten ved Hejlsminde og herfra mod nord, hvor den ved Vamdrup fulgte Kongeåen til Villebøl, hvorefter grænsen igen gik sydover og nåede Vesterhavet syd om Ribe, der således forblev dansk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig