Hjælpekasse, tidligere institution, der ydede økonomisk hjælp under særlige omstændigheder. De første hjælpekasser oprettedes i 1700-t. for borger- og håndværkerenker. Efter Næringsloven af 1857 blev flere håndværkerlav omdannet til syge- og hjælpekasser. I 1907 indførtes ved lov kommunale hjælpekasser til afløsning af de frie fattigkasser fra 1856 (se fattigvæsen) med det formål at yde midlertidig hjælp, uden at modtagerne mistede borgerrettigheder. Foruden i form af frivillige gaver kom det økonomiske grundlag fra kommune og stat. Hjælpekasserne blev ledet af folkevalgte bestyrelser, der frit kunne administrere kassernes midler, når det gjaldt hjælpens størrelse. For at få hjælp skulle man have fast ophold i kommunen, være ustraffet og ikke have modtaget fattighjælp inden for de foregående tre måneder. Under 1. Verdenskrig trådte det egentlige hjælpearbejde mere i baggrunden, idet administrationen af en række dyrtidslove med pengeuddelinger til mindrebemidlede blev henlagt til hjælpekasserne. Også flere love om ekstraordinær arbejdsløshedshjælp blev administreret af hjælpekasserne. De kommunale hjælpekasser blev ophævet ved Socialreformen af 1933.