Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
slesvig-holstenisme, idéen om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, selvstændighed i forhold til kongeriget Danmark og tilknytning til Tyskland. Slesvig-holstenismen blev første gang formuleret 1815-16 af professorerne N. Falck og F.C. Dahlmann ved universitetet i Kiel. De ville opnå en liberal slesvig-holstensk forfatning via en genoplivning af de gamle stændermøder. Grundlaget var Det Slesvig-holstenske Ridderskabs privilegier, især løftet i Ribebrevet fra 1460, om at landene skulle forblive evigt udelte sammen (se up ewig ungedeelt). I 1830 stred landfoged U.J. Lornsen forgæves for en liberal forfatning for et "Schleswigholstein", der kun havde konge og fjende fælles med Danmark, men i 1840'erne voksede en slesvig-holstensk bevægelse frem, ledet af W. Beseler. Nu blev også den augustenborgske linjes arvekrav en del af slesvig-holstenismen. Det lykkedes dog hverken 1848-50 eller 1864-67 at realisere de slesvig-holstenske mål; først med oprettelsen af forbundslandet Slesvig-Holsten kan de siges at være indfriet.
Hans Schultz Hansen: slesvig-holstenisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161087 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon