• 

  Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

• 
• 

  Link til "slesvig-holstenisme"

• 

slesvig-holstenisme

slesvig-holstenisme, idéen om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, selvstændighed i forhold til kongeriget Danmark og tilknytning til Tyskland. Slesvig-holstenismen blev første gang formuleret 1815-16 af professorerne N. Falck og F.C. Dahlmann ved universitetet i Kiel. De ville opnå en liberal slesvig-holstensk forfatning via en genoplivning af de gamle stændermøder. Grundlaget var Det Slesvig-holstenske Ridderskabs privilegier, især løftet i Ribebrevet fra 1460, om at landene skulle forblive evigt udelte sammen (se up ewig ungedeelt). I 1830 stred landfoged U.J. Lornsen forgæves for en liberal forfatning for et "Schleswigholstein", der kun havde konge og fjende fælles med Danmark, men i 1840'erne voksede en slesvig-holstensk bevægelse frem, ledet af W. Beseler. Nu blev også den augustenborgske linjes arvekrav en del af slesvig-holstenismen. Det lykkedes dog hverken 1848-50 eller 1864-67 at realisere de slesvig-holstenske mål; først med oprettelsen af forbundslandet Slesvig-Holsten kan de siges at være indfriet.