• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sønderjylland - historie

Oprindelig forfatter HScH Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

De ældste kilder skelner ikke mellem Sønder- og Nørrejylland, men ca. 1200 udskiltes de tre sydligste jyske sysler, Isted, Ellum og Barved, som et særligt hertugdømme til forsørgelse af kongernes yngre brødre, og samtidig omtaler Saxo befolkningen som "de søndre jyder".

Hertugens officielle titel var endnu i første halvdel af 1300-t. oftest hertug af Jylland, men undertiden forekom betegnelsen hertug af Sønderjylland. Under hertugerne af Abels slægt, 1232-1375, opnåede hertugdømmet Sønderjylland med støtte fra greverne af Holsten stadig større selvstændighed i forhold til kongeriget Danmark, ligesom den holstenske indflydelse voksede på bekostning af kongemagtens.

Området mellem Ejderen og Dannevirke kom fra anden halvdel af 1200-t. i de holstenske grevers besiddelse, og indvandring af holstensk adel begyndte. 1386-1459 var holstenske grever hertuger af Sønderjylland.

Annonce

Valget af kong Christian 1. til hertug af Slesvig og greve af Holsten i 1460 knyttede vel nok i de følgende 400 år begge lande til det danske monarki, men cementerede også deres samhørighed og selvstændighed. De talrige delinger af Slesvig og Holsten mellem forskellige grene af kongeslægten fra 1490 og de følgende samlinger indtil 1773 ændrede intet herved.

Sprogligt betød den holstenske dominans, at Slesvig fra 1300-t. blev hertugdømmets officielle navn, mens Sønderjylland trængtes i baggrunden, og rets- og administrationssproget blev efterhånden tysk overalt i Sønderjylland. Kirke- og skolesproget blev tysk i samtlige købstæder og på landet op til en linje nord om Flensborg og syd om Tønder. Det tyske folkesprogs fremgang foregik langsommere, men accelererede i 1800-t., navnlig i Angel.

Da en national dansk bevægelse opstod i 1830'erne, blev standsningen af det danske sprogs retræte og ligestillingen mellem sprogene i det offentlige liv de vigtigste mål. Navnet Sønderjylland med dets fremhævelse af landsdelens historiske samhørighed med Nørrejylland og dermed Danmark kom nu atter i brug. Flertallet fastholdt dog i de følgende årtier navnet Slesvig, fordi det udtrykte landsdelens økonomiske og sociale forspring i forhold til Nørrejylland og dens relative frihed i forhold til den enevældige statsmagt. Slesvigernes regionale selvstændighedsfølelse måtte både danskheden og slesvig-holstenismen forholde sig til.

1. Slesvigske Krig (1848-51, se de slesvigske krige) polariserede befolkningen i en dansk- og en tysksindet del med en sindelagsgrænse syd om Flensborg og nord om Tønder. Trods den danske sejr tillod stormagterne Rusland, Preussen og Østrig ikke en fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Hertugdømmet beholdt sin selvstændighed og sit officielle navn, men blev nu statsretligt adskilt fra Holsten.

Efter afståelsen til Preussen og Østrig i 1864 vandt navnet Sønderjylland frem. I kongeriget blev det dominerende fra 1870'erne, i landsdelen selv fra 1880'erne under den skærpede fortyskning og de dansksindedes reaktion herimod. Navnet kom nu til at udtrykke den forstærkede tilknytning til de danske folkelige bevægelser. Preussiske domstoles forbud mod navnet i 1895 øgede dets popularitet.

Efter Slesvigs deling i 1920 (se Genforeningen) fik den del, der kom til Danmark, officielt navnet De Sønderjyske Landsdele. Det blev dog snart almindeligt at bruge navnet Sønderjylland om den danske del og Sydslesvig om den tyske; i 1970 døbtes det nye storamt således Sønderjyllands Amt (nedlagt 2007, se Region Syddanmark). Denne navnebrug udtrykker områdets fulde integration i Danmark både administrativt, økonomisk og politisk.

Endvidere ligger der i nutidens brug af navnet Sønderjylland en opgivelse af de nationale mindretals krav om en grænserevision, således som det først fremsattes af det tyske mindretal i mellemkrigstiden og siden af det danske mindretal i de første år efter 2. Verdenskrig.

Se også Slesvig-Holsten - historie og Sydslesvig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Schultz Hansen: Sønderjylland - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168976