Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oversø

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Oversø, nuv. Oeversee, tysk landsby (3316 indb. (2012)) ca. 8 km syd for Flensborg, hvor den danske hærs garde den 24.4.1848 efter nederlaget ved Slesvig skulle dække hærens tilbagetog til Flensborg. Den forfølgende preussiske hær omringede og angreb med overlegne styrker, og efter et par timers kamp måtte hovedparten af den danske styrke, ca. 300 mand, overgive sig, mens det lykkedes to kompagnier at nå tilbage til Flensborg. Se også slesvigske krige.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1457 som Ouersee 'den øvre, højestliggende sø'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Oversø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137248