Stubber Kloster, nonnekloster formentlig af benediktinerordenen ved Stubbergård Sø. Klostret blev stiftet før 1268, og de sidste nonner forblev indtil 1547, da klostret overgik til privat ejendom. Bygningerne var anlagt på en lille holm i søen, som senere blev landfast. Efter mange ombygninger forsvandt bygningerne i løbet af 1800-t. Af vestfløjen bevaredes dog en kælder med flere hvælvede rum. Komplekset antages at have været firefløjet med kirken i syd.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1438 som Stubbær clostær, 1. led bebyggelsesnavnet 1268 Stubthorp, af stub og -torp.

Der er offentlig adgang til klosterruinen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig