Kollerupkoggen er et middelalderskib, der forliste i bunden af Jammerbugten nær landsbyen Kollerup i 1150'erne. Skibet, som blev udgravet i 1978, er ca. 20 m langt, 5 m bredt og 2,8 m højt. Det har en flad kravelbygget bund, klinklagte sider og rette stævne. Lasteevnen har været på ca. 30 ton. Skroget er bygget af kløvede, øksehuggede planker. Kollerupkoggen er det ældste skib af koggetypen, som man hidtil har fundet i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.