Løgum Kloster, cistercienserkloster grundlagt i 1173 som datterkloster af Herrevad Kloster. Konventet blev oprindelig ca. 1170 placeret i det tidligere benediktinerkloster Seem ved Ribe, men allerede 1173 påbegyndtes byggeriet af et kloster ved den nuværende by Løgumkloster. De første bygninger brændte, og fra 1225 og de næste omkring 100 år opførtes det kloster, man tildels kan se i dag. Klosteret fungerede indtil 1548. Det tilfaldt i 1590 den gottorpske hertug, Johan Adolph Holsten-Gottorp, som i 1614 lod bygningen, kaldet Slottet, opføre.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1173 som Locum dei, 1397 Lughumcloster 'klosteret ved (Nørre) Løgum', dativ pluralis af gammeldansk *løgh 'vand'; den ældste form er latin med betydningen 'Guds sted' og en lærd omskrivning af det danske navn.
Løgum Kloster har udgjort et firefløjet anlæg med kirken som nordfløj. Klosterkirken er en statelig treskibet tværskibsbasilika med retafsluttede østkapeller af såkaldt Fontenaytype. Den er antagelig opført 1225-1325 og bærer tydeligt præg af stiludviklingen fra senromansk til gotisk. Kirken fik en længde på 43 m, hvilket kun synes at være 2/3 af den planlagte. Det meste af den middelalderlige østfløj er bevaret; her findes bl.a. sakristi, bibliotek og kapitelsal samt i andet stokværk dormitorium (sovesal). Kirken fungerer i dag som sognekirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.