Tegning af arbejdsvognen fra Boringholm.
Tegning af den rekonstruktion af arbejdsvognen fra Boringholm, som blev bygget i fuld størrelse af Slesvigske Vognsamlings værksted i 2005.
Tegning af arbejdsvognen fra Boringholm.
Af .

Boringholmvognene er to middelalderlige vogntyper af træ, der er rekonstrueret på grundlag af de vogndele, som blev fundet ved Nationalmuseets udgravning i årene 1905-1916 af voldstedet Boringholm vest for Horsens. Den ene af Boringholmvognene er en stivvogn (arbejdsvogn), den anden en fruervogn (rejsevogn).

Hovedparten af vogndelene, der var delvist sønderhugget, fandtes under borgens bygninger, der var opført ca. 1370, bl.a. af genbrugstømmer. Vognene kan således ikke have været anvendt på Boringholm, men stammer måske fra en nedlagt gård i nærheden, der også har leveret en del af byggematerialerne til Boringholm.

I betragtning af periodens krigeriske tilstand med Valdemar 4. Atterdags kampe mod Hansestæderne og de holstenske grever er det værd at bemærke, at vogndelene er præget af hanseatiske (holstenske) håndværk og vognformer, der senere kendes som den østdanske stivvogns undervognstype, kaldet en forvogn med tyve.

Arbejdsvognen

Rekonstruktion af fruervognen fra Boringholm.
Rekonstruktion af fruervognen fra Boringholm, der blev bygget i fuld størrelse af Slesvigske Vognsamlings værksted i løbet af 2014-2016.
Rekonstruktion af fruervognen fra Boringholm.
Af .

Arbejdsvognen har kraftige hjul uden jernbeslag og styrt men med brede lave fælge og cigarformede eger, hvorfor hjulene er samlet lodret på en hjulstok, også kaldet en radstok. Sliddet på fælgkransen viser, at vognen har kørt på hårde grusveje (nærmest stabilgrus), og det samme gælder tilsvarende fælge, der er fundet på andre borgområder og i købstæder.

De øvrige dele af vogntypen viser, at den er fremstillet af hanseatisk påvirkede håndværkere, der brugte nedtørret løvtræ i modsætning til de lokale landbrugskøretøjer, der var fremstillet af friskskovet løvtræ. Vognen er rekonstrueret af Saltsyderiet på Læsø i 1994-1995, senere på Middelaldercenteret ved Nykøbing Falster og af Slesvigske Vognsamling i Haderslev. Den har gode køreegenskaber med to heste forspændt med skagler til forakslen og har formentlig kunnet transportere 1,5-2 m3 eller godt 1 tons på alfarvejene (hærvejene) mellem købstæderne.

Fruervognen

Fruervognen er den ældste kendte rejsevognstype og har meget store terrængående hjul uden jernbeslag med kraftige fælge, cigarformede eger og meget lange og kraftige nav. Typen ses på mange afbildninger i de hanseatiske områder og er fremstillet af nedtørret træ af hanseatisk påvirkede håndværkere, hvorfor manglen på jernbeslag om nav og fælg er ret ejendommelig.

Fælgene er rundslidte, og vognene må derfor have kørt på eller uden for jordveje med de adelige kvinder som passagerer, der under transporten sad på faste bænke eller puder fyldt med uld – næppe ret meget i købstæderne eller på alfarvejene. Vogntypen havde træbøjler, spær, over vognkassen betrukket med klæde eller læder som de amerikanske prærievogne; ofte dekoreret med adelsvåben, så man kunne identificere passageren. Derfor kaldtes vogntypen i samtiden for en bespæret karm (og ikke bespændt karm, som det ellers ofte gengives i nyere tekster, hvor folkeviser og ældre tekster citeres; dette må skyldes en fejlskrivning eller en misforståelse).

Ofte ses vognene forspændt med fire heste, hvoraf den bageste til venstre (den nærmer) bar vognstyreren. Vogndelene fra Boringholm er de hidtil eneste rester af fruervognene, der er identificeret i Europa.

Rekonstruktionerne

Slesvigske Vognsamling i Haderslev, hvor de to vogntyper fra Boringholm blev rekonstrueret, lukkede den 1. januar 2023 og er nu spredt for alle vinde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig