• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sorø Kloster

Oprindelige forfattere HKK og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Sorø Kloster. Klosterporten set inde fra klosterområdet. I annekset til venstre finder man den såkaldte Saxos celle. Foto fra ca. 1960.

Sorø Kloster. Klosterporten set inde fra klosterområdet. I annekset til venstre finder man den såkaldte Saxos celle. Foto fra ca. 1960.

Sorø Kloster, oprindelig et mindre benediktinerkloster, stiftet af Skjalm Hvides sønner i 1142. I 1162 lod biskop Absalon det omdanne til et cistercienserkloster med munke fra Esrum Kloster. I tidens løb skænkedes meget store jordbesiddelser til klostret, især af Hvideslægten, for hvem det havde karakter af slægtskloster. Omkring 1500 var det formentlig landets rigeste kloster, og dets abbed havde som regel sæde i rigsrådet. Efter Reformationen fik det lov at bestå indtil 1580.

De centrale klosterbygninger, der sammen med kirken i nord dannede et lukket, firefløjet anlæg omkring en gård (Fratergården) med klosterets brønd (Fraterbrønden), kom i 1586 til at huse en kostskole, som udviklede sig til det, der i dag er Sorø Akademis Skole. Bygningerne blev moderniseret af Lauritz de Thurah i barokstil ca. 1740 og brændte i 1813; herfra er kun bevaret to mindre overhvælvede rum ved kirkens søndre korsarm, formentlig anvendt som sakristi og bibliotek. Til klostret hørte yderligere en lang række bygninger, hvoraf nogle kendes fra udgravninger eller ældre tegninger. Det hele var omgivet af en mur. Adgangen til området var som nu gennem den bevarede klosterport, hvortil slutter sig en senromansk bygning med et overhvælvet rum, der kaldes Saxos celle.

Sorø Kirke med det berømte Marcussen orgel, som man bl.a. kan høre ved den årlige internationale orgelfestival.

Sorø Kirke med det berømte Marcussen orgel, som man bl.a. kan høre ved den årlige internationale orgelfestival.

Sorø Kirke

Kirken udgjorde klostrets nordfløj. Til den romanske, treskibede korskirke med tagrytter over korsskæringen blev ligesom til Sankt Bendts Kirke i Ringsted anvendt det nye byggemateriale tegl (munkesten). Midterskibets hvælvinger er indbygget efter en brand i 1247; en trappe i søndre korsarm har ført til munkenes sovesal i klostret. Kirken var fra første færd gravplads for Hvideslægten, bl.a. Skjalm Hvide, Asser Rig og Inge, Esbern Snare og Absalon selv. I 1300-t. blev den gravkirke for kongeslægten, bl.a. Christoffer 2., Valdemar 4. Atterdag og Oluf 2.; Margrete 1. blev bisat her i 1412, men året efter flyttet til Roskilde Domkirke. En kalkmalet skjoldefrise til minde om klostrets velgørere tilbage til 1200-t. står stærkt restaureret.

Annonce

Kirken har to store krucifikser, et unggotisk med figuren skåret i ét med korset og et sengotisk, næsten 8 m højt fra 1527 af Claus Berg. Absalons gravsten bag højalteret med hans helfigursportrætrelief er fra 1536, mens Christoffer 2.s og Eufemias gravmæle stammer fra 1300-t. Altertavle, prædikestol og korgitter er udført i bruskbarok ca. 1650 af Hendrick Werner fra Maribo, og Ludvig Holbergs marmorsarkofag er udført af Johannes Wiedewelt 1780. Kirken restaureredes ca. 1860-1900.

Kirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn i 1942 og har 37 stemmer. Det regnes for et af de mest betydningsfulde og vellykkede 'orgelbevægelses'-orgler i Danmark. Facaden er stort set fra 1942 og udført i gotisk stil, men rummer dele fra begyndelsen af 1500-t. samt en rygpositiv-facade fra 1628 af Johan Lorentz d.æ.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Krongaard Kristensen, Ulla Kjær: Sorø Kloster i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162554