Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skarresholm

Oprindelig forfatter JK Seneste forfatter Redaktionen

Skarresholm, Skarsholm, Skarridsholm, voldsted ved nordsiden af Skarresø. Anlægget består af to rektangulære borgbanker, der er adskilt af en grav; den nordlige er ca. 30 m bred, og den sydlige ca. 16 m bred på topfladen. Mod øst, syd og vest er fundet rester af en omgivende grav og vold. På begge banker er påvist rester af et stenhus foruden spor af andre bygninger. Stedet nævnes første gang i 1329. I 1408 blev Skarresholm solgt til dronning Margrete 1., der antagelig lod stedet nedbryde.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1329 som Scarwesyoholm, 1. led Skarresø, 1504 Skarffues søø, opr. usammensat sønavn *Skarwi, måske til gammeldansk skarwa 'gøre indskæring i', 2. led -holm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Kock: Skarresholm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159821