• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søby Volde

Oprindelig forfatter JHert Seneste forfatter Redaktionen

Vitsø Nor set fra Søby vold

Vitsø Nor set fra Søby vold

Søby Volde, Borren, borganlæg på Ærø. Borgen antages opført af kongen i første halvdel af 1100-t. til forsvar mod venderne og som værn for en senere forsvunden handelsplads inderst i det nu udtørrede Vigsø Nor. Voldstedet kroner en ca. 10 m høj bakkekam og består af en ca. 35 m×35 m stor hovedbanke med randvold, skilt fra en tresidet forborg ved to grave med en mellemliggende vold.

Borgens formentlige afløser, herregården Søbygård, nyopførtes ca. 1580 af hertug Hans d.y. neden for det middelalderlige voldsted på to store, rektangulære banker med indtil 4 m høje, stensatte sider og oprindelig omflydt af vand. Af den to etager høje hovedbygning er kælderen og delvis første stokværk bevaret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Hertz: Søby Volde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168766

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Søby Volde Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik