Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Løgum Kloster

Oprindelig forfatter HKK Seneste forfatter Redaktionen

Løgum Kloster. Klosterkirken set fra øst; den fungerer i dag som sognekirke. Kirken blev opført over en hundredårsperiode, og byggestilen skiftede undervejs fra senromansk til gotisk. Det afspejles her i korgavlen, idet de tre nederste vinduer er rundbuede, mens de tre øverste med et højere vindue i midten er spidsbuede. Tv. ligger klostrets østfløj med kapitelsalen; efter klostrets nedlæggelse har den i perioder været brugt dels som hestestald for byens garnison, dels som kostald.

Løgum Kloster. Klosterkirken set fra øst; den fungerer i dag som sognekirke. Kirken blev opført over en hundredårsperiode, og byggestilen skiftede undervejs fra senromansk til gotisk. Det afspejles her i korgavlen, idet de tre nederste vinduer er rundbuede, mens de tre øverste med et højere vindue i midten er spidsbuede. Tv. ligger klostrets østfløj med kapitelsalen; efter klostrets nedlæggelse har den i perioder været brugt dels som hestestald for byens garnison, dels som kostald.

Løgum Kloster, cistercienserkloster grundlagt i 1173 som datterkloster af Herrevad Kloster. Konventet blev oprindelig ca. 1170 placeret i det tidligere benediktinerkloster Seem ved Ribe, men allerede 1173 påbegyndtes byggeriet af et kloster ved den nuværende by Løgumkloster. De første bygninger brændte, og fra 1225 og de næste omkring 100 år opførtes det kloster, man tildels kan se i dag. Klosteret fungerede indtil 1548. Det tilfaldt i 1590 den gottorpske hertug, Johan Adolph Holsten-Gottorp, som i 1614 lod bygningen, kaldet Slottet, opføre.

Løgum Kloster har udgjort et firefløjet anlæg med kirken som nordfløj. Klosterkirken er en statelig treskibet tværskibsbasilika med retafsluttede østkapeller af såkaldt Fontenaytype. Den er antagelig opført 1225-1325 og bærer tydeligt præg af stiludviklingen fra senromansk til gotisk. Kirken fik en længde på 43 m, hvilket kun synes at være 2/3 af den planlagte. Det meste af den middelalderlige østfløj er bevaret; her findes bl.a. sakristi, bibliotek og kapitelsal samt i andet stokværk dormitorium (sovesal). Kirken fungerer i dag som sognekirke.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1173 som Locum dei, 1397 Lughumcloster 'klosteret ved (Nørre) Løgum', dativ pluralis af gammeldansk *løgh 'vand'; den ældste form er latin med betydningen 'Guds sted' og en lærd omskrivning af det danske navn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Krongaard Kristensen: Løgum Kloster i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119861