Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hovedøya Kloster

Oprindelig forfatter HKK Seneste forfatter Redaktionen

Hovedøya Kloster, cistercienserkloster på den lille ø Hovedøya i Oslos havneområde. Klostret blev oprettet i 1147 med munke fra Kirkstead i England i tilknytning til en ældre kirke på stedet. Det blev plyndret og afbrændt i 1532 og fremtræder nu som en af Norges bedst bevarede klosterruiner. Den oprindelige toskibede kirke med apsis blev af cistercienserne forsynet med tværskib og ret afsluttet kor. Klosterfløjene syd for kirken følger stort set det traditionelle skema for cistercienserklostre, dog med yngre ombygninger i syd- og vestfløjen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Krongaard Kristensen: Hovedøya Kloster i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93399