• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hammershus

Oprindelig forfatter RAO Seneste forfatter Redaktionen

Hammershus Borgruin på Nordbornholm, set fra landsiden.

Hammershus Borgruin på Nordbornholm, set fra landsiden.

Hammershus, en af Danmarks største middelalderlige borgruiner, beliggende nær Hammeren på Nordbornholm.

Borgen var i århundreder af stor betydning for magten i Østersøen og et stridspunkt mellem krone og kirke, men anlæggelsestidspunktet kan ikke fastlægges sikkert, og bygningshistorien er ikke helt klarlagt. Arkæologiske undersøgelser i 2014 har dog sandsynliggjort, at Hammershus blev opført i slutningen af 1200-t. og begyndelsen af 1300-t. for Jens Grand, der var ærkebiskop af Lund 1289-1302. Tidligere er det på grundlag af skriftlige kilder blevet antaget, at Hammershus blev grundlagt tidligt i 1200-t. af ærkebiskop Anders Sunesen i forbindelse med Valdemar Sejrs korstogspolitik i Baltikum. Borgens ældste, centrale dele ligner både i størrelse og planløsning Lilleborg, kronens gamle borg i Almindingen.

Navnet Hammershus kendes fra 1200-t. som castrum Hamar, 1394 Hamershus, af hammer i betydningen 'stenet bakke, klippe' og hus i betydningen 'borg'.

Under ærkebispestriden fra midt i 1200-t. til 1320'erne var borgen ærkesædets stærkeste fæstning, men kronen opgav aldrig kravet på den, og der blev flere gange kæmpet om den; fx belejrede marsken Peder Vendelbo Hammershus i 16 måneder 1324-25. Valdemar 4. Atterdag opnåede anerkendelse af kronens ret i 1361-62, men Hammershus og Bornholm forblev under ærkesædet, indtil Christian 2. i 1522 inddrog ø og borg med støtte i denne accept. Han måtte dog erobre Hammershus, men det lykkedes på halvandet døgn.

Annonce

De politiske forhold omkring Christian 2.s fordrivelse tvang Frederik 1. til at give Lübeck ø og borg i pant i 50 år, men 1576 kom begge tilbage til kronen. Efter 1660 forblev Bornholm som det eneste af de skånske lande dansk, og Hammershus, der havde vist sig militært forældet, blev politisk fængsel, bl.a. for Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt 1660-61. Lensmændene ophørte efterhånden med at bo på borgen, der blev besluttet nedrevet i 1743. Det foregik med ophold til 1814. I 1822 blev ruinen fredet.

Hammershus, Manteltårnet.

Hammershus, Manteltårnet.

Ældst blandt de stadig imponerende murmasser er det store tårn, Manteltårnet, i indre borgs ringmur. Det er både portværn og rummer som det eneste eksempel blandt danske tårne pragtboligen. Det er forhøjet og bygget om flere gange. Til det knytter sig den indre borg, oprindelig med kirke i nord og køkkenfløj i syd. Den ydre borggårds ringmur med Blommetårn, Hundetårn og Havport er føjet til snart efter, mens det store magasin i øst er yngre og flere gange ændret. Forborgene i nord, syd og øst er opført efterhånden, og bag de mange mure fandtes flere magasiner, stalde og lader og alt andet, der hørte til et stort landbrug og administrativt centrum. Fæstningsværkerne blev gradvis forstærket, senest i Christian 4.s tid. Borgbroen fra 1400-t. er Danmarks eneste bevarede fra middelalderen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rikke Agnete Olsen: Hammershus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88505