Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dronningholm

Oprindelig forfatter JHert Seneste forfatter Redaktionen

Dronningholm, borganlæg ved sydbredden af Arresø i Nordsjælland. Ifølge traditionen er Dronningholm opført af Valdemar 2. Sejr til ære for dronning Dagmar. Nyere forskning tyder dog på, at borgens historie går helt tilbage til 1100-t. Borgen omtales første gang i 1342; dens bygninger blev antagelig nedrevet omkring 1550.

På den ca. 70 m×70 m store borgbanke udgravedes 1933-39 ruiner af bl.a. borgens arkitektonisk interessante hovedbygning (palatium) fra ca. 1220 og et måske ældre svært, ottekantet tårn.

Stedet er offentligt tilgængeligt.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1356 som Drotningholm, efter dronning Dagmar.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Hertz: Dronningholm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66724