Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Asserbo Ruin

Oprindelig forfatter JHert Seneste forfatter Redaktionen

Asserbo Ruin, resterne af en middelalderlig, befæstet gård i den sydlige udkant af Tisvilde Hegn i Nordsjælland. Biskop Absalon gav ca. 1163 karteusermunkene jord til et kloster i Asserbo. De forlod dog efter få år stedet, som derefter blev ladegård under Sorø Kloster. Fra omkring 1430 blev gården drevet af adelige lensmænd. I 1560 kom den under kronen, men blev kort efter 1700 opgivet pga. sandflugt.

Frederik 7. lod ruinen af den firefløjede senmiddelalderlige gård udgrave i 1849. I 1970'erne genskabtes den vandfyldte voldgrav. Asserbo Ruin er et yndet udflugtsmål. Den er offentlig tilgængelig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Hertz: Asserbo Ruin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41094