• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

udskiftning

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

udskiftning, ophævelsen af landsbyernes jordfællesskab med det formål at opnå en mere effektiv udnyttelse af jorden. Overalt i Europa, hvor der tidligere var jordfællesskab, indgik udskiftning af landbrugsjorden (i England under betegnelsen enclosure) som et centralt led i landboreformer, der gennemgribende forandrede det gamle samfund.

I Danmark indledtes udskiftningen med forordninger i 1758, 1759 og 1760, der for de forskellige landsdeles vedkommende påbegyndte afviklingen af fællesskabet i de overdrev, hvori ofte flere landsbyer havde andel. Samtidig begyndte en almindelig bevægelse hen mod adskillelse af de enkelte lodsejeres dele inden for landsbyfællesskabet. Ved reformerne på Bernstorff Gods nord for København tog man i 1760'erne skridtet fuldt ud og udskilte de enkelte gårdes jorder fra det hidtidige fællesskab.

En forordning bestemte i 1769, at alle overdrev i løbet af fire år skulle udskiftes, og tilskyndede til yderligere udskiftning mellem ejerne. I 1776 kom en forordning med yderligere bestemmelser for udskiftningen mellem jordejerne, mens den afgørende Forordning af 23.4.1781 gav retningslinjer for den fuldstændige udskiftning mellem de enkelte brugere i form af regler for udskiftningens administrative og tekniske gennemførelse, påbud om oprettelse af skolelodder og henstilling om, at der til de jordløse husmænd tillagdes jord som erstatning for den ved udskiftningen mistede fælles græsningsret; omkring 90% af alle udskiftninger skete i henhold til denne forordning. Forordningen af 1781 angik ager og eng, mens moser og bondeskove først senere blev udskiftet mellem de respektive ejere eller brugere.

Udskiftningen af landets ca. 5000 ejerlav tog fart i 1790'erne, bl.a. opmuntret af en forordning i 1792, der tillod jordejere at påligne udgifterne ved udskiftningen på deres fæstere, men først og fremmest betinget af de gode konjunkturer og positive erfaringer med de allerede gennemførte udskiftninger. Uddannelse af et tilstrækkeligt antal landmålere, som kunne foretage opmåling, korttegning og fordeling af de nye lodder, havde også stor betydning.

Omkring 1810 var langt størstedelen af bondejorden udskiftet, i 1837 dyrkedes kun 1% af landbrugsjorden i fællesskab, og Lund på Stevns var i 1861 den sidste landsby, der blev udskiftet. Idealet var en udskiftning, der samlede en ejendoms jorder på ét sted i umiddelbar forbindelse med gården. Hvor landsbyerne var små, eller hvor man ikke ønskede at udflytte gårdene, var stjerneudskiftning almindelig, mens de driftsmæssigt bedste resultater opnåedes ved en høj grad af udflytning af ejendommene på rektangulære lodder, blokudskiftning.

I Sønderjylland foregik udskiftningen over et længere tidsrum, mindre radikalt indgribende og med bibeholdelse af mange lodder til den enkelte ejendom.

Udskiftningen fik afgørende betydning for de praktiske arbejdsvilkår i landbruget. En følge af udskiftningen var ofte et ændret sædskifte og indførelsen af nye afgrøder. Afviklingen af fællesskabet til fordel for den individuelle driftsform skabte samtidig det materielle grundlag for 1800-t.s selvstændiggørelse af bondestanden, ligesom den markerede de sociale skel mellem gårde og huse.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. udskiftning Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik