Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

toft

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

toft, i jordfællesskabets tid dels den indhegnede jord, som landsbyens gårde lå på, hustofter, gårdtofter eller tomter, dels de agre, der lå op hertil, agertofter.

Ordet toft kommer af oldnordisk tóft, samme ord som tomt, af germansk *tumfeti-, egl. 'husgrund', af indoeuropæisk *dom- 'hus' og *pédom, 'det, som betrædes', af *ped- 'fod'.

I regulerede landsbyer, som type bedst udviklet på Falster, men også forekommende andre steder i Østdanmark samt i Nordtyskland og Polen, var den enkelte gårds hus- og agertoft lige bred og lå i forlængelse af hinanden, og bredden var proportional med gårdens tilliggende agerjord, græsningsrettigheder m.m. I Jylland brugtes udtrykket mindre præcist, og nu anvendes det især om uopdyrket jord ved en gård.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: toft i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172720