Kvæg- og korntiende havde størst betydning.
Kvægtiende deltes som regel mellem kirke og præst indtil 1740, da det blev besluttet, at hver bonde frem for at aflevere hvert tiende dyr skulle yde en afgift af hvert dyr, der fødtes på hans gård.
Korntiende, der var den absolut vigtigste, blev opkrævet i kærven, dvs. at kornet blev vurderet på marken, hvorefter tiende blev udtaget. På Fyn, Sjælland, Øerne og i dele af Østjylland blev kornet derefter kørt til de såkaldte kirkelader, mens det i Vestjylland blev opbevaret på kirkeloftet. Herefter blev det tærsket og solgt. For bønderne var det til stadig irritation at skulle "svare i kærven", da de ofte måtte vente meget længe på, at tiende blev udtaget, hvilket udsatte kornet for risiko, fordi det skulle stå længere i traver på marken end nødvendigt, og fordi de mistede halmen, som ikke alene fodermæssigt, men også på andre måder udgjorde en vigtig resurse. Der findes imidlertid adskillige eksempler på, at tiende er blevet ydet i skæppen som tærsket korn, hvilket betyder, at der lokalt har været aftalt en fast årlig afgift i modsætning til den mere varierende afgift i kærven.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.