En proprietær var en stor jordbesidder.
Faktaboks
- Etymologi
-
af fr. propriétaire 'ejer, grundejer', af propriété 'ejendom', lat. proprietas, af proprius 'egen, særegen')
Ordet vandt indpas i 1700-tallet i betydningen godsejer, men fik i 1800-tallet mere betydning af en ikke-adelig besidder af et større landbrug, oftest på over 100 tønder land; i den officielle statistik var betegnelsen normalt knyttet til landbrug på 12-20 tønder hartkorn, mens godsejer blev anvendt for besiddelser over 20 tønder hartkorn.
Betegnelserne, som er gået ud af brug i løbet af 1900-tallet, rummede en mental-kulturel afstandsmarkering til den egentlige bondestand, og hverken en proprietær eller en godsejer tog normalt del i det fysiske arbejde på gården.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.