Pligtarbejde var husmænds hoveri som led i deres fæste- eller lejeforhold, lovfæstet ved forordning i 1807.

Til forskel fra gårdmandshoveriet, der blev reguleret ved forordning i 1799, var arten og omfanget af husmændenes pligtarbejde ikke nærmere bestemt i forordningen af 1807. De første afgørende indskrænkninger indførtes ved forordning i 1848 og senere, men pligtarbejdet bestod i forskellige former indtil slutningen af 1800-tallet.

Begrebet pligtarbejde har også været anvendt om offentlige arbejdsydelser som snekastning og vejarbejde, der frem til 1900-tallet hvilede på den del af landbrugsjorden, som bondestanden ejede eller brugte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig