Lensafløsningen 1919 betød ifølge lov af 4.10.1919 en ophævelse af len (grevskaber og baronier), stamhuse og fideikommisgodser.

Loven af 1919 var indfrielsen af en løfteparagraf i Grundloven af 1849 og bevirkede, at staten opgav sin hjemfaldsret mod en afgift på 25 % af ejendommenes værdi; herudover skulle besidderne mod erstatning afgive 1/3 af jordarealet til udstykning af husmandsbrug, hvilket administreredes af Statens Jordlovsudvalg.

Lensafløsningen var et efter danske forhold meget dybtgående indgreb og resulterede i stor bitterhed hos mange af de berørte lensbesiddere. Højesteret afviste senere et forsøg fra lensbesiddernes side på at få loven kendt ugyldig.

Lensafløsningen var endeligt afsluttet i 1930 og berørte omkring 1/10 af landets jord, især på Øerne. Ca. 20.000 ha udstykkedes til 2300 nye statshusmandsbrug og tillægsjord til yderligere 750 brug. Stamhuset Tjele var det sidste stamhus, der blev afløst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig