Lejehus er et hus, der bebos af en lejer; juridisk-historisk er begrebet forbundet med landbosamfundet, hvor man sidst i 1700-tallet på Øerne begyndte at udleje huse på opsigelse til forskel fra den indtil da gældende tradition for bortfæstning (på livstid).

Lejehuse vandt betydelig udbredelse i takt med befolkningsstigningen i 1800-tallet, idet både godser og gårdmænd, især på Øerne og i Østjylland, udlejede huse, oftest på seks måneders opsigelse og uden jordtilliggende; lejen blev delvis betalt i form af lovmæssigt ubestemt arbejde. Forordninger i 1848 og 1850 regulerede kun i beskedent omfang vilkårene for lejehuse; lejen skulle bestemmes i naturalier eller penge, men brugen af huset kunne være betinget af arbejdsaftaler, der indebar et reelt afhængighedsforhold til ejeren.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig