Landmilits var tidligere en under krigstilstand samlet hær, der bestod af udskrevne bønder og havde en løsere organisation end den stående hær.

Oprettelse

I Danmark oprettede Frederik 4. i 1701 en landmilits. Dels var det billigere at udskrive soldater end at hverve dem, dels sikrede det i en krigssituation en større grad af loyalitet, da landmilitsen i modsætning til store dele af de hvervede styrker var rent dansk. Det blev pålagt godsejerne at stille med en bondekarl for hver 20 tønder hartkorn. Også ryttergodsets bønder var omfattet, mens købstædernes landejendom, hovedgårdene og præstegårdene var fritaget.

Uddannelse

Uddannelsen bestod i to timers eksercits hver søndag samt en årlig regimentsøvelse. Tvangsudskrivningen til landmilitsen var stærkt forhadt blandt bønderne, og godsejerne blev kritiseret for at misbruge udskrivningssystemet. Det bidrog til, at Christian 6. i 1730 opløste landmilitsen. Tre år senere genindførte han den imidlertid, idet der dog nu kun skulle stilles med en mand for hver 60 tønder hartkorn, ligesom søndagseksercitsen og de årlige regimentsøvelser blev gjort endnu lempeligere end før. Styrken androg først ca. 15.000, fra 1733 ca. 5000 og efter en forøgelse i 1742 ca. 7500 mand.

Virke og afvikling

Landmilitsen blev brugt til at supplere de hvervede hærstyrker under Store Nordiske Krig 1700-1721 samt under den dansk-svenske krise 1742-1743 og i den kortvarige krig med Rusland i 1762. Ordningen blev ophævet i 1764, men soldaterne af bondestanden blev nu udskrevet til egentlig langvarig tjeneste ved de stående regimenter, der efterhånden blev omformet til en national enhedsstyrke af værnepligtige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig