Andelen af korn i samlet landgilde i 1662-matriklen.
Peder Dam: Det øvrige vi nyde. Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600-tallet, Landbohistorisk Selskab 2010..
Peder Dam: Det øvrige vi nyde. Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600-tallet, Landbohistorisk Selskab 2010.
Andelen af smør i samlet landgilde i 1662-matriklen.
Peder Dam: Det øvrige vi nyde. Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600-tallet, Landbohistorisk Selskab 2010.
Af .

Landgilde eller skyld er en ydelse, som en fæstebonde årligt skulle svare jordejeren eller godsejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.

Faktaboks

Etymologi

Andet led kommer af gildæ i betydningen 'afgift'

Med lokale, historisk begrundede variationer var landgilden sammensat af forskellige "persiller", dvs. poster, der kunne være penge, korn, smør, og/eller "småredsler", dvs. udredninger af småydelser som høns, gæs og havre. Endvidere kunne arbejdsydelser indgå eller opstaldning og opfedning af godsejerens kvæg, også kaldet "fodernød" eller "staldøksne".

Hovedlandgilden bestod som regel af korn og/eller smør, og dens sammensætning afspejlede den dominerende landbrugsproduktion på egnen. Den kendes fra jordebøgerne fra midten af 1500-tallet og holdt sig oftest meget konstant på den enkelte gård igennem meget lang tid. En fuldstændig oversigt over landgilden for hver enkelt gård i hele Danmark omregnet til tønder hartkorn findes i matriklerne fra 1662 og 1664. Fra midten af 1700-tallet mindskedes landgildens økonomiske betydning i forhold til andre konjunkturbestemte afgifter og især i forhold til værdien af hoveriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig