• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landgilde

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

landgilde, (2. led af glda. gildæ i bet. 'afgift'), skyld, ydelse, som en fæstebonde årligt skulle svare jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord. Med lokale, historisk begrundede variationer var landgilden sammensat af forskellige "persiller", dvs. poster, der kunne være penge, korn, smør og svin, "småredsler", dvs. udredninger af småydelser, der kunne være høns, gæs og havre, samt arbejdsydelser eller opstaldning og opfedning af godsejerens kvæg, også kaldet "fodernød" eller "staldøksne".

Hovedlandgilden bestod som regel af korn og/eller smør, og dens sammensætning afspejlede den dominerende landbrugsproduktion på egnen. Den kendes fra jordebøgerne fra midten af 1500-t. og holdt sig oftest meget konstant på den enkelte gård igennem meget lang tid. En fuldstændig oversigt over landgilden for hver enkelt gård i hele Danmark omregnet til tønder hartkorn findes i matriklerne fra 1662 og 1664. Fra midten af 1700-t. mindskedes landgildens økonomiske betydning i forhold til andre konjunkturbestemte afgifter og især i forhold til værdien af hoveriet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: landgilde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114259