Landbo var en middelalderlig betegnelse for en mindre jordbruger.

I landskabslovene fra omkring 1200 beskrives en landbo som en fri og retshabil jordlejer, der indgår etårige opsigelige lejemål. I de fleste kilder anføres landbo under den latinske betegnelse colonus. Landboernes brug var ofte så små, at de delvis må have ernæret sig som lønarbejdere på de større brydegårde. I 1300-tallet var de visse steder pålagt et par dages hoveri om året.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig