Et nyt jordpolitisk skridt blev taget med Loven om tilvejebringelse af jordlodder for landarbejdere, den såkaldte Statshusmandslov, fra 1899, der revideredes i 1904 og igen mere afgørende i 1909, da loven ændredes til Lov om oprettelse af (selvstændige) husmandsbrug. Lovgivningen gav mulighed for statslån til etablering af mindre jordbrug.
Jordlovene af 1919 indledte den i nyere tid mest omfattende omfordeling af jorden i Danmark. Det drejede sig om bortsalg af jord i offentligt eje, præstegårdsjorder og ikke mindst lens og stamhuses overgang til fri ejendom; lovene sikrede afståelse af jord fra staten, storlandbruget (len og stamhuse) og præstegårdene til nyoprettelse af eller supplering af bestående husmandsbrug. Jorden blev ikke solgt, men stillet til rådighed af Statens Jordlovsudvalg mod betaling af jordrente (leje) på såkaldt georgistiske vilkår, dvs. inspireret af Henry Georges tanker, om at arbejdsfri indtægter fx fra jordspekulation skulle undgås. Samtidig var det muligt at opnå statslån til opførelse af bygninger.
Statens Jordlovsudvalg etableredes til administration af 1919-lovene med Niels Frederiksen som magtfuld formand. Jordlovgivningen byggede nu både på Statshusmandsloven fra 1899 vedrørende ansøgerbetingelser og lånerammer og 1919-lovene vedrørende jordens tilvejebringelse.
Ved Genforeningen i 1920 overtog den danske stat et antal tidligere preussiske statsejede gårde (domænegårde), og 1919-lovene fik derfor stor betydning i det sønderjyske område.
1919-lovene suppleredes i 1921 med en lov, der ajourførte 1899-loven og fremmede udstykningen stærkt. Det er blevet anslået, at udstykningen 1899-1940 omfattede et areal på størrelse med Lolland-Falster. Jordlovgivningen samordnedes efterhånden, især i lov af 1933, fornyet 1938 og 1943, og i 1948 vedtoges med politisk enstemmighed en ny statshusmandslov, der endeligt samarbejdede 1899- og 1919-lovkomplekserne. I 1949 fulgte lov om udstykning af sønderjyske præstegårdsjorder.
Udviklingen i landbruget efter 1950 med mekanisering, arbejdskraftens afvandring og faldende økonomisk indtjening satte udstykningen i stå og forringede de små landbrugs muligheder, og efterhånden blev behovet for sammenlægning aktuelt. Reglerne for samdrift og sammenlægning lempedes i 1962, og året efter faldt ved en folkeafstemning fire jordlovsforslag, som bl.a. indebar en omdannelse af Statshusmandsloven til en lov om statslig eller kommunal forkøbsret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.