Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jordfællesskab

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

Jordfællesskab. Bystævne i landsbyen Hillestrup på Falster. Enkelte steder er bystævner bevaret som endnu synlige udtryk for jordfællesskabet som institution. Ikke så få af dem, bl.a. de fynske bystævner, er dog genskabt i 1800-t., men bystævnet her i Hillestrup er oprindeligt. Det fungerede også som politisk mødested under bondeuroen på Falster i 1760'erne.

Jordfællesskab. Bystævne i landsbyen Hillestrup på Falster. Enkelte steder er bystævner bevaret som endnu synlige udtryk for jordfællesskabet som institution. Ikke så få af dem, bl.a. de fynske bystævner, er dog genskabt i 1800-t., men bystævnet her i Hillestrup er oprindeligt. Det fungerede også som politisk mødested under bondeuroen på Falster i 1760'erne.

jordfællesskab, landsbyfællesskab, dyrkningsfællesskab, tidligere fællesskab i landsbyerne, der strakte sig fra det udelukkende driftsmæssige til de juridiske og sociale sider af landsbyens liv. Jordfællesskabet indebar faste, evt. formaliserede, rammer for den enkelte landbrugers udnyttelse af sine resurser i form af agerjord, græsning, brændselshugst mv. Det betød ikke fællesdrift. Jordfællesskabet indebar en stor grad af selvstændighed i forhold til jordejeren, dvs. herremanden, og fungerede med basis i lokale og traditionelle forhold som en kommunelignende institution med udstrakt indre selvstyre og myndighed.

Jordfællesskabet var udbredt i Europa nord for Alperne inkl. England og Østeuropa. Fra 1500-t. mindskedes det i England, idet man begyndte at anvende indhegning, enclosure, for derved at udskille landbrugsjord til individuelt brug; i det øvrige Europa tog udskiftningen fart fra midten af 1700-t. og frem til 1900-t. I det følgende behandles danske forhold, men trods lokale og geografiske variationer var forholdene i vid udstrækning de samme de fleste andre steder.

Jordfællesskabet kendes i Danmark fra 1200-t.s landskabslove, men går antagelig længere tilbage, uden at man med sikkerhed kan datere eller begrunde dets oprindelse. Grundlaget var den fælles udnyttelse af bebyggelsens resurser, bymarken, der oprindelig for den enkelte gårds vedkommende ikke var arealbestemt, men en størrelsesmæssig andel af byens jorder, enge, skove og overdrev. Senere udskiltes herfra agerjorden som afgrænsede arealer i bymarken (dokumenteret i Christian 5.s Matrikel fra 1688). Praktiske forhold medførte dog fortsat en omfattende fælles regulering, bl.a. i forbindelse med hegn og gærder og andre større arbejder, ligesom justering og omfordeling af de tilmålte resurser, betegnet rebning og omrebning, skete inden for jordfællesskabets rammer. Uden for fællesskabet lå tofterne, der var indhegnede mindre jordstykker ved de enkelte gårde, samt anden særjord, ofte betegnet enemærker eller løkker.

Annonce

For enges, (tørve)mosers, overdrevs og skoves vedkommende var der indtil udskiftningens afvikling af jordfællesskabet fortsat tale om beregnede andele af de til byen hørende resurser. Central var her i trevangsbruget græsningsretten på den af byens vange, der årligt henlå til græsning, samt retten til græsning på overdrev og i de såkaldte vangelav, hvor rotationen af flere byers dyrkning var afstemt og muliggjorde større fælles græsningsarealer. Den enkelte gårds andel bestemtes her i praksis som retten til at græsse et bestemt antal stykker kvæg (høveder).

Et egentligt fællesskab eksisterede for forten eller gadejorden, dvs. de åbne arealer mellem landsbyens gårde, samt for veje ud til bymarken og evt. grus- og lergrave. Byen holdt normalt byorne og bytyr og kunne have byhyrde til opsyn med kvæget samt bysmed; skoleholdere kunne tillige være ansat og lønnet af byen.

Bystævnet eller bylavet, hvor kun bymændene eller granderne, dvs. gårdmændene, havde fast sæde og stemmeret, kunne fastsætte generelle regler og træffe individuelle afgørelser i en lang række daglige praktiske spørgsmål. Ud over de årstidsbestemte beslutninger vedrørende arbejdet på markerne havde bystævnet myndighed vedrørende brandbekæmpelse og -forebyggelse, social og kulturel adfærd inden for byen, forhold til udenbys tiggere osv. Bystævnet er dokumenteret fra 1200-t., og dets adkomst til at fastsætte byvedtægt eller vide nævnes første gang i 1492. Byvedtægterne, der kendes nedskrevet fra 1500-t., var oprindelig ligestillet med rigslovene, men deres kompetence blev efterhånden indskrænket til kun at vedrøre jordfællesskabet og opretholdelsen af god orden inden for byen, hvilket svarer til vore dages politivedtægter og grundejerforeningsregulativer. I løbet af 1700-t. fik jordejerne øget indflydelse på vedtægternes udformning.

Omkring bystævnet kendes en righoldig organisationskultur med tillidshverv; vigtigst var oldermanden, der havde stolsbroderen som bisidder, samt regnskabsføreren og evt. indehaverne af særlige hverv omkring tilsynet med jordfællesskabet. Genstande i tilknytning hertil, fx byhorn eller lade til opbevaring af byvedtægten og bystok, hvor bøder påførtes ved indsnit, er bevaret fra mange bystævner. Bøder erlagdes i penge eller hyppigst i form af nogle tønder øl. Bystævnets gilder, hvortil bøderne blev brugt, var en central institution i landsbyens sociale liv. Bystævnet fungerede i praksis som forligs- og mæglingsinstitution, og man måtte i almindelighed ikke rejse sag mod en nabo, førend sagen havde været for stævnet; især ikke, hvis det angik forhold, der var direkte anført i byvedtægten.

Udskiftningen fra 1760'erne betød i Danmark en almindelig afvikling af jordfællesskabet, senest i løbet af 1800-t. vedrørende moser, grusgrave, skove osv., mens kompetence for fortens vedkommende har kunnet fortsætte op i 1900-t. Tilsvarende reduceredes løbende bystævnets og de øvrige institutioners betydning op gennem 1800-t.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: jordfællesskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102062